21. maj 2018
Op gennem skorstenen på Veddelev Bygade 40 vokser et birketræ. Huset er ubeboeligt på grund af skimmelsvamp, og i nummer 42 - det røde hus - frygter Michael Lüthjohan, at skimmelsvampen breder sig til hans ejendom. Foto: Steen Østbjerg
Op gennem skorstenen på Veddelev Bygade 40 vokser et birketræ. Huset er ubeboeligt på grund af skimmelsvamp, og i nummer 42 - det røde hus - frygter Michael Lüthjohan, at skimmelsvampen breder sig til hans ejendom. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svampehelvede fortsætter for fortvivlet husejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svampehelvede fortsætter for fortvivlet husejer
Roskilde - 03. februar 2018 kl. 05:16
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I denne uge kunne Michael Lüthjohan markere et jubilæum, han aldrig havde håbet på.

arrow Læs også: Husejer fanget i naboens svampehelvede

Nu er det i seks år, at han har været nabo til et ubeboet hus, som er så fyldt med svamp, at der er blevet nedlagt forbud mod at bruge det til beboelse.

Og endnu længere har han levet i håbet om, at der skulle blive gjort noget, så ikke også hans hus ender med at blive ubeboeligt.

De to huse er nemlig bygget sammen, så den svamp, der er i Veddelev Bygade 40, potentielt kan brede sig ind i Veddelev Bygade 42, hvor Michael Lüthjohan bor.

Op gennem nabohusets skorsten vokser et birketræ, og navnlig på bagsiden er der tegn på, at stråtaget er utæt, så skimmelsvampen har fine betingelser for at trives i dobbelthuset.

- Det er et sminket lig, der forfalder mere og mere. Det er muligt, at det ikke er ved at styrte sammen, men det er blevet betydeligt værre i den tid, der er gået, siger Michael Lüthjohan om naboens del af huset.

Naboskabet har nu ført endnu en plage med sig. Nu er der nemlig også kommet rotter.

- Det kribler og krabler, så jeg har sat en fælde op oppe på loftet - i det rum, der ligger op til nabohuset - og i sidste måned gik der for første gang en rotte i fælden. Jeg har undersøgt mit eget hus og lyst med lygter op i stråtækningen, og jeg kan ikke se, hvor rotten skulle være kommet ind, hvis det ikke skulle være igennem nabohuset, siger han.

I alle årene har han presset på for at få kommunen til at sikre, at forholdene bliver forbedret, eventuelt gennem påbud til ejeren.

Men kommunen vurderer, at risikoen for, at skimmelsvampen vil brede sig til nabohuset, er meget lille. Kun hvis der opstår begrundet mistanke om fx tømmersvamp eller hussvamp, vil kommunen gribe ind.

Fra politisk hold er der dog stor forståelse for Michael Lüthjohans situation.

- Jeg kan godt sætte mig ind i frustrationen. Det må virkelig være frustrerende! siger den nyligt tiltrådte formand for plan- og teknikudvalget, Tomas Breddam (S).

Udvalgsformanden vil nu bede om en redegørelse fra forvaltningen for at få klarhed over, hvilke redskaber kommunen har i værktøjskassen for at løse problemet.

- Mange steder står huse og forfalder, uden at kommunen kan gøre noget ved det, men det skyldes jo ikke, at kommunen har ønske om, at det ikke skulle være anderledes. Så længe husene ikke er til fare for nogen, er det alene op til ejerne. Men her er der jo tale om et dobbelthus, og så kan der være andre aspekter i det, siger Tomas Breddam.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk