30. oktober 2020
Roskilde Kommune bruger fortsat Roundup, og det er vanskeligt helt at stoppe brugen. Foto: Mie Neel
Roskilde Kommune bruger fortsat Roundup, og det er vanskeligt helt at stoppe brugen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svært for Roskilde at blive pesticidfri kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svært for Roskilde at blive pesticidfri kommune
Roskilde - 18. september 2020 kl. 05:09
Af Lars Kimer

Ambitionen i Roskilde Kommune er at blive så pesticidfri som overhovedet muligt. Men om det betyder nul brug af pesticider eller et meget begrænset brug, skiller ikke formand for klima- og miljøudvalget Karim Arfaoui (S) fra at være tilfreds.

arrow Læs også: Drikkevand: Kræver minister-handling mod pesticid-trussel

Klima- og miljøudvalget har netop besluttet at få en redegørelse på, hvad der er muligt. Det er specielt kæmpe bjørneklo og arten japansk pileurt, som kan blive svære at få bugt med uden brug af pesticider, viser sagen, som var med på klima- og miljøudvalgets seneste møde.

I et notat fra forvaltningen kan man læse, at det eneste pesticid, som p.t. anvendes af kommunens folk, er glyphosat, som folk bedst kender som aktivstoffet i Roundup. De sidste mange år har det årlige forbrug af stoffet ligget på fire-seks kilo, primært til bekæmpelse af invasive arter på vanskeligt tilgængelige steder.

- Vi ligger allerede meget lavt, hvad angår brug, hvis man ser på en opgørelse på landsplan. Men vi skal arbejde for at blive bedre hele tiden. Jeg kan dog godt have min tvivl om, vi nogensinde kommer helt til nul, siger Karim Arfaoui.

En opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at de kommuner, som fortsat anvender pesticider, i gennemsnit bruger 21 kilo. Der findes i dag kommuner, som er helt pesticidfri, men i samme opgørelse slås det også fast, at de pesticidfri kommuner har meget svært ved at få bugt med invasive arter.

Udvalget har bedt om et oplæg, som skal belyse økonomien ved at stoppe brugen holdt op mod de miljømæssige risici, der er ved at fortsætte med en meget begrænset brug.

- Vi bliver nødt til at lave en fornuftig afvejning af den bekæmpelse, vi bruger, siger Arfaoui.

I dag foregår den almindelige ukrudtsbekæmpelse på veje og stier og i beplantninger og busketter enten mekanisk eller med damp/afbrænding. På vanskelige steder foregår der pletsprøjtning med Roundup.

arrow Drikkevand trues af fortidens pesticider: - Ikke rimeligt, men..
20. maj 2020 kl. 09:16 Opdateret: kl. 11:47
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk