21. oktober 2019
Sabrina Holm Knudsen fra Ventilen var lutter smil. Arrangørerne havde drømt om 100 tilmeldinger, men der blev faktisk solgt 110 billetter. Ventilen håber, at arrangementet bliver gentaget. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Sabrina Holm Knudsen fra Ventilen var lutter smil. Arrangørerne havde drømt om 100 tilmeldinger, men der blev faktisk solgt 110 billetter. Ventilen håber, at arrangementet bliver gentaget. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succes med fællesspisning midt på Ro's Torv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succes med fællesspisning midt på Ro's Torv
Roskilde - 24. april 2018 kl. 12:30
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er næsten skovtursstemning midt i Ro's Torv mandag aften. I forbindelse med den landsdækkende kampagne »Danmark spiser sammen«, som Folkebevægelsen mod Ensomhed står bag for tredje gang i år, har Ro's Torv og Ventilen banket en fællesspisning op.

Fire langborde er dækket op med forårsfarver på Torvet foran Føtex.

Der er stadig åbent i Føtex, men spisetidspunktet klokken 19 er valgt, så de ansatte i centrets butikker kan være med. Og det tilbud har flere valgt at tage imod.

For bare 50 kroner kan gæsterne spise sig mætte i vegetarpizza og spaghetti bolognese, mens drikkevarer kan købes til billige penge.

Sabrina Holm Knudsen fra Ventilen, som er en frivillig organisation, der hjælper ensomme unge til at finde en vej ind i fællesskabet, har været tovholder på arrangementet.

- Ro's Torv tog kontakt til os, og så har vi planlagt det sammen med Ro's Torv gennem længere tid. Vi havde håbet på at sælge 60 spisebilletter, og drømmen ville være 100, men vi har solgt 110 billetter, så det er bare en succes, siger Sabrina Holm Knudsen og fortæller, at ni frivillige fra Ventilen har dækket op og stået for nogle af de praktiske ting.

- Vi er så glade for, at så mange er mødt op. Man skal bare sætte sig, spise og måske få nye bekendtskaber, siger Sabrina Holm Knudsen og drøner videre for at få styr på det hele.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde tirsdag den 24. april. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk