6. marts 2021
Henrik Stougaard i Danmarks Lejerforeningers kontor, hvor han kan arbejde mere, når byrådsarbejdet bliver overladt til andre.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Stougaard i Danmarks Lejerforeningers kontor, hvor han kan arbejde mere, når byrådsarbejdet bliver overladt til andre.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stougaard: Et nyt hold er klar til at tage over i EL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stougaard: Et nyt hold er klar til at tage over i EL
Opdateret 27. januar 2021 kl. 13:37
Roskilde - 27. januar 2021 kl. 11:55
Af Steen Østbjerg

Enhedslisten stiller med en ny spidskandidat til kommunalvalget i 2021.

arrow Læs også: Vælgermagneten der kom i byrådet på et afbud

Det står klart, allerede inden partiet har sat de første navne på kandidatlisten, for Henrik Stougaard genopstiller ikke. Samme beslutning har Susanne Lysholm Jensen truffet, så uanset hvor mange mandater, Enhedslisten får, bliver der udelukkende tale om nyvalg.

Henrik Stougaard er det medlem, der har næststørst anciennitet i det nuværende byråd - 35 år - kun overgået af Poul Lindor Nielsen (S), som var været medlem siden 1974, og som også forlader byrådet ved årets udgang. I alt vinker Enhedslisten farvel til 44 års byrådserfaring, når de to nuværende byrødder takker af ved årets udgang.

Frem til 2011 var Henrik Stougaard valgt ind for SF, som han brød med, mens partiet sad i regering, og efter et kort intermezzo, hvor han repræsenterede Roskildelisten, meldte han sig under fanerne hos Enhedslisten, der kvitterede med at stille ham op først som nummer to, senest som spidskandidat.

I dag er Henrik Stougaard 69 år, men alderen er kun en del forklaringen på, at han overlader roret til andre.

- Nu fylder jeg snart 70, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe på denne side af de 90, men jeg har haft nogle uger, hvor jeg var sygemeldt, og hvor - oven i alt det her corona - har haft masser af alenetid og har gået nogle lange ture og har haft tid til at overveje, hvad jeg vil med de sidste 20 år af mit arbejdsliv. Skal de fortsætte oven i de 35 år, hvor byrådet har fyldt så meget - og som jeg har været rigtig glad for - eller skal jeg forsøge at føre nogle ting ud i livet i Danmarks Lejerforeninger, som jeg længe har haft ambitioner om, men lagt lidt på hylden? Og nu er der et hold i Enhedslisten, der gerne vil tage over - i alle de år, jeg har været med, har det ellers været sådan, at man har været nødt til at slå folk på maven for at få dem til at stille op - og så passer tingene jo sammen. Der er ingen, der er undværlige, og jeg bliver ved med at være i partiet, så det er fint, siger Henrik Stougaard, som ellers havde nået at skrive sig på den foreløbige kandidatliste, men altså nu har meddelt, at hans navn ikke kommer på stemmesedlen næste gang.

Nætter uden søvn

Og så er der lige det med alderen, som ikke har været afgørende for beslutningen, men dog spillet en rolle.

- Indtil for 10 år siden kunne jeg tage en nat eller to, hvor jeg kunne arbejde igennem og lad være med at sove. På tredje dag måtte jeg så have en pause, nok på et døgn, og så var jeg oppe igen. Når jeg har brug for at arbejde »30 timer i døgnet,« kan jeg i teorien stadigvæk tage sådan nogle commando raids - men det tager mig en uge at komme over det, Man kan sige, at min spidskapacitet er nedsat i forhold til, hvad den var tidligere, og nu er jeg nødt til at håndtere det ved at arbejde »normalt« - 40-50 timer om ugen, og så har jeg valget mellem at passe mit byrådsarbejde og mit andet arbejde på stærkt reduceret tid - eller at arbejde fuld tid på mit arbejde, siger Henrik Stougaard.

Aktivist

Heller ikke Susanne Lysholm Jensen fortsætter i byrådet.

- Jeg har hele tiden vidst, at det her blev min sidste periode. Syv år på denne måde er superspændende, men også superkrævende, når man har fuldtidsjob ved siden af - men jeg tror ikke, vi havde set det komme, at Henrik og jeg skulle stoppe på samme tid. At undvære Henrik bliver i dén grad et tab for Enhedslisten, fordi han har al den erfaring, han har, sig Susanne Lysholm Jensen.

Hun så sig selv som aktivist, inden hun blev overtalt til at stille op. Det sagde hun ja til i forventning om, at det blot skulle være for én periode.

- Jeg havde store overvejelser, inden jeg tog en periode mere. Mine venner sagde: »Du kan da ikke blive ved at leve på den måde,« men jeg brænder for det sociale område, og jeg synes også, jeg er lykkedes med det - men der er meget, man må sætte til side, siger Susanne Lysholm Jensen.

Enhedslisten sætter de første navne på kandidatlisten til marts. Den komplette liste ventes først til sommer. Blandt navnene forventes at være Anna Bondo Nielsen, det nuværende regionsrådsmedlem, som både i 2013 og 2017 var topscorer for Enhedslisten ved kommunalvalget, hvilket dog ikke resulterede i valg på grund af partiets opstillingsform.

arrow Henrik Stougaard har deltaget i sit sidste byrådsmøde
11. februar 2021 kl. 13:48 Opdateret: kl. 13:48
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk