

Se billedserie
11 styks Hyundai Kona røg over disken hos Preben Mortensen Biler onsdag formiddag 27. januar, hvor Brian Christensen fra virksomheden Chrisco i Køge trak af med de mange firmabiler.
- Der bliver god plads ude bagved, siger juniorsælger Martin Clasen, som hermed har begået sin karrieres absolut bedste samlede salg.
Køberen Brian Christensen havde oprindeligt kig på et andet mærke, da Chrisco skulle have nye biler, men kom til at køre bag en Kona, som han så blev fristet af. Et efterfølgende besøg hos Preben Mortensen Biler ryddede den sidste tvivl af vejen.
- Jeg var meget begejstret for den service og vilje til at hjælpe, som jeg oplevede her. Og så havde han jo den rigtige vare på hylden, siger Brian Christensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her