2. december 2020
Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg er ikke egnet til kørsel med virkelig store lastbiler som den blomsterbil, der forvildede sig ind i bydelen i aftes. Kurt Godsks hus er det røde hus på venstre side af sættevognen. Foto: presse-fotos.dk
gallery icon

Se billedserie

Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg er ikke egnet til kørsel med virkelig store lastbiler som den blomsterbil, der forvildede sig ind i bydelen i aftes. Kurt Godsks hus er det røde hus på venstre side af sættevognen. Foto: presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor lastvogn kørte ind i Kurts hus: - Pludselig blev det helt mørkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor lastvogn kørte ind i Kurts hus: - Pludselig blev det helt mørkt
Roskilde - 17. juni 2020 kl. 09:53
Af Steen Østbjerg

Den fred og idyl, der normalt hersker på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde, blev brudt i aftes, da en stor sættevogn lastet med blomster forvildede sig ned i Brøndgade, hvor den lidt før klokken 22 påkørte et af bydelens gamle huse.

arrow Læs også: Lastbil ramte hus

- Vi sad indenfor, og pludselig blev det helt mørkt, da det store skrummel kom ned gennem gaden, fortæller Kurt Godsk.

Der er ellers gennemkørsel forbudt på hele Sankt Jørgensbjerg, og i Brøndgade er der desuden sat steler op midtvejs som en tydelig markering af, at gennemkørsel med biler ikke er tilladt. Det har heller aldrig været meningen, at store lastbiler skal mase sig igennem de alt for snævre gader.

At det ikke kan lade sig gøre, ved de lokale udmærket, men ikke chaufføren af sættevognen, som først for alvor blev klar over, at den var gal, da han nåede ned til spærringen i Brøndgade.

- Så forsøgte han at dreje op ad Asylgade, men det blev han hurtigt klar over ikke kunne lade sig gøre, og så ville han bakke hele vejen op til Toftegade, og så bragede han lige ind i udhænget på vores hus. Så røg vi ud og fik stoppet ham, for han kunne tydeligvis ikke køre bil, siger Kurt Godsk.

Politiet blev tilkaldt, brandvæsnet ligeså, for ingen kunne med sikkerhed sige, hvor store skaderne på huset var, og om det kunne risikere at styrte sammen. Huset står dog endnu. Og løsningen på det akutte trafikale problem blev, at stelerne i vejen blev lagt ned, så sættevognen kunne fortsætte ligeud ned til rundkørslen og fortsætte ad Sankt Clara Vej og andre veje af passende størrelse.

- Han sagde, han skulle til Sct. Hans og aflevere nogle blomster, og så var han kommet for langt og troede, han lige kunne komme rundt igennem Brøndgade, siger Kurt Godsk.

Hvordan lyder det så, når en stor lastbil kærer ind i ens hus?

- Det lyder spændende! Vores hus er fra 1770, og gamle huse kan ikke holde til hvad som helst. Dem skal man ikke skubbe til, siger Kurt Godsk.

En tagrende blev revet ned, og umiddelbart var det også til at se, at påkørslen kostede nogle tagsten livet, men det kræver besøg af en taksator, før det vides, hvor store skaderne er. Kurt Godsk selv vurderer, at der skal både murer og tømrer i sving for at udbedre skaderne.

Det er i øvrigt ikke så sjældent, at beboerne i Brøndgade oplever, at alt for store lastbiler prøver at komme igennem gaden. Et enkelt hus er blevet ramt tre gange.

- Det er nu langtfra hver gang, de rammer husene. De plejer at nøjes med at tage de pæle, der er sat op for at markere husene. En af pælene ligger altid ned, fordi den hele tiden bliver påkørt, og når det sker, står man kan stå og grine af det fjols, der ikke kan finde ud af at køre. Men sådan var det ikke denne gang, siger Kurt Godsk.

arrow Bilist brager ind i 14-årigs soveværelse på Bornholm
24. december 2017 kl. 10:48 Opdateret: kl. 10:50
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk