30. marts 2020
Hilda og Keld Heick optrådte, da Bernadottegårdens Venner fyldte 30 år i 2011. Foreningen var tæt på at lukke, men det lykkedes at finde nok medlemmer til bestyrelsen. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Hilda og Keld Heick optrådte, da Bernadottegårdens Venner fyldte 30 år i 2011. Foreningen var tæt på at lukke, men det lykkedes at finde nok medlemmer til bestyrelsen. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støtteforening overlever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støtteforening overlever
Roskilde - 18. februar 2020 kl. 19:19
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tøndeslagningen på Bernadottegården er reddet, og det sammen er mange andre aktiviteter, som er med til at sprede liv og glæde på plejehjemmet.

arrow Læs også: Plejehjems støtteforening har ryggen mod muren

I 11. time er det nemlig lykkedes støtteforeningen Bernadottegårdens Venner, der står for arrangementerne, at undgå en truende nedlæggelse.

Nedlæggelsen var en helt reel mulighed, da Bernadottegårdens Venner måtte indkalde til ekstraordinær generalforsamling med reelt to punkter på dagsordenen. Ifølge foreningens vedtægter skal bestyrelsen bestå af fem medlemmer plus to suppleanter, og efter den ordinære generalforsamling i november manglede der fortsat fire. Scenariet var, at hvis det ikke lykkedes at finde nogen, der ville tage del i bestyrelsesarbejdet, var næste punkt på dagsordenen opløsning af foreningen.

Meldte sig frivilligt

Så langt kom det dog ikke, fortæller bestyrelsens formand, John Nielsen.

- Inden vi nåede frem til den ekstraordinære generalforsamling, var der nogle, der havde meldt sig frivilligt. Det var folk, der havde læst referatet fra vores ordinære generalforsamling, og læse artiklen i DAGBLADET og tænkt: »Det må vi gøre noget ved,« siger John Nielsen.

Bernadottegårdens Venner står blandt andet for bankospil, fastelavnsarrangement med tøndeslagning og en sensommertur, og ikke mindst giver støtteforeningen til påske samtlige beboere på plejehjemmet chokolade og en buket blomster. Foreningen giver også en hjælpende hånd med ved andre arrangementer på plejehjemmet og for seniorhøjskolen, der holder til samme sted, og forsøger at holde det tættest mulige kontakt til Bernadottegårdens ledere og medarbejdere.

Tilbage som formand

John Nielsen er selv nyvalgt formand, eller rettere genvalgt. Han var formand fra 2014 til 2018, hvorefter han trådte ud for at blive formand for Bernadottegårdens bruger- og pårørenderåd.

Den post blev han dog senere tvunget til at forlade, fordi han ikke har pårørende på plejehjemmet eller har bopæl i kommunen, men han brænder stadig for at gøre noget for beboerne, og derfor vendte han tilbage til bestyrelsen i Bernadottegårdens Venner, nu igen som formand.

Formanden glæder sig over, at foreningen kan fortsætte sine aktiviteter - på mandag er der fastelavnsfest med besøg af børnene i Frejas Have og tøndeslagning i hus 4 for alle de beboere, der kan være med - og på længere sigt håber han, at det vil være muligt at rekruttere nogle yngre kræfter til at løfte bestyrelsens arbejdsbyrde.

- Det helt store problem er jo aldersfordelingen. Ingen, der er med i bestyrelsen, er under 70, og jeg vil rigtig gerne have nogle yngre folk med, for det er begrænset, hvad man kan overkomme, når man er gammel. Derfor vil jeg satse på at få nogle af beboernes børn, som kommer og besøger dem, til at være aktive i foreningen, for hvis de først er aktive dér, får de måske senere lyst til også at være aktive i bestyrelsen, siger John Nielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk