7. marts 2021
To lysinstallationer har hovedrollerne i årets Lysfest i Roskilde. Det ene er »Viften« af Båll & Brand, der vil sende 16 kraftige lysstråler hen over Stændertorvet mod Byens hus.
To lysinstallationer har hovedrollerne i årets Lysfest i Roskilde. Det ene er »Viften« af Båll & Brand, der vil sende 16 kraftige lysstråler hen over Stændertorvet mod Byens hus.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stikket er sat i til Lysfesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stikket er sat i til Lysfesten
Roskilde - 23. januar 2021 kl. 13:21
Af Lars Ahn Pedersen

Festen er mere eller mindre aflyst, men lys kommer der ikke til at mangle i Roskilde i næste uge. Trods Covid-19 og forsamlingsforbud har Kulturstrøget valgt at gennemføre årets Lysfest, men i en coronasikker udgave uden lysoptog, aftenåbne butikker og andre af de aktiviteter, der normalt fylder gaderne i bymidten.

arrow Læs også: Video og flere billeder: Lysfest fik en strålende start

I stedet er Lysfesten koncentreret omkring to store lysinstallationer, der vil lyse hver aften fra mandag til fredag, hvor der også vil være lys på bygningerne langs Kulturstrøget, der omfatter institutionerne på strækningen fra Roskilde Bibliotek til Roskilde Domkirke.

Lysvifte hen over torvet

På Stændertorvet vil kunstnerkollektivet Båll & Brand sørge for, at 16 kraftige lysstråler vil lægge som et ekstra »loft« hen over torvet i form af værket »Viften«. Lysstrålerne bliver sendt ud fra tagterrassen hos shippingfirmaet Transocean, der bor på øverste etage af Danske Bank-bygningen, og vil lyse hen over Byens hus.

- Vi lever i en globalt usikker verden, der er blevet mere skrøbelig, så dette er vores forsøg på at skabe tryghed og nærhed, siger lyskunstner Martin Ersted fra Båll & Brand.

Det er tredje gang, at kunstnerkollektivet bidrager til Lysfesten i Roskilde, efter at de tidligere har oplyst domkirkens facade og den gamle byrådssal i Byens hus. »Viften« kommer dog til at overgå begge værker i størrelse og omfang.

- I godt vejr kan det ses 10-15 kilometer væk, og det vil ændre sig alt efter, hvor man står på jorden, siger Martin Ersted.

Lyskunstneren Martin Ersted (th) fra kunstnerkollektivet Båll & Brand tilbragte fredagen højt til vejrs, da forberedelserne til værket »Viften« foregik på shippingfirmaet Transoceans tagterrasse i Danske Bank-bygningen på Stændertorvet. Foto: Anders Ole Olsen

Tycho Brahe i haven

Den anden lysinstallation vil være at finde i Bibliotekshaven, hvor kunstnergruppen Tokyo Blue står bag værket »Lysekko«.

Inspirationskilden er Tycho Brahes bog »De Nova Stella«, der opbevares i originaludgaven i Karen Brahes Bibliotek, som hører til Roskilde Bibliotekerne.

Da kunstnerne bag Tokyo Blue opdagede, besluttede de sig for at omsætte Tycho Brahes opdagelser til en visuel fortælling.

Det sker ved at sætte fire mindre lærreder op i Bibliotekshaven, hvorpå der vises skiftende motiver, og derudover gøres der brug af havens egne lamper.

- Vi håber, at folk vil gå ind foran lyset, så de sætter deres eget aftryk på lysshowet og ikke kun er passive beskuere, siger Silla Herbst fra Tokyo Blue.

Der tændes for Lysfesten mandag den 25. januar, og de to lysinstallationer vil derefter kunne ses frem til fredag den 29. januar hver aften mellem klokken 16 og 22.

Silla Herbst fra kunstnergruppen Tokyo Blue er klar til at tænde for værket »Lysekko«, der kan opleves i Bibliotekshaven foran Roskilde Biblioteks hovedindgang. Foto: Anders Ole Olsen

arrow Se billederne: Så blev der tændt for Lysfesten
25. januar 2021 kl. 21:57 Opdateret: kl. 21:57
arrow Festen der nægter at lade sig slukke
22. januar 2021 kl. 17:15 Opdateret: kl. 14:33
arrow Lys i mørket
22. januar 2021 kl. 17:15 Opdateret: kl. 14:34
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk