

Se billedserie
Idéerne fik frit løb, da det mobile kontor for samtidskunst »Råderum« kom forbi Roskilde i form af en bus fuld af mennesker.
Sammen med lokale ildsjæle var kunstnere og andre interesserede med til at skyde projektet i gang omkring en ny legeplads.
- Der mangler en legeplads i bymidten, når man går her med sine børnebørn. Og her kunne godt være en, siger Lise Lunde Hansen, som er en af de lokale ildsjæle.
Busturen fortsatte lørdagen fra Roskilde videre til andre sjællandske byer, hvor andre byrum skulle udvikles.
Idéen med busturen er at komme tættere på der, hvor projekterne skal laves.
- I stedet for at sidde rundt om et bord, kommer vi ud der, hvor projekterne rent faktisk skal være. Vi mærker byen på en anden måde, og får inspiration fra de forskellige steder i byerne. Samtidig er de lokale vigtige for os at have med, fordi de får en slags ejerskab overfor projekterne, så de kan blive en slags ambassadører for dem, siger Christina Bagger Brandt, som er leder af det mobile kontor for samtidskunst Råderum.
Projektet sker i samarbejde med Roskilde Kommune og idéerne fra busturen tages med videre i projektet.
Læs mere i dagens avisudgave af DAGBLADET Roskilde eller i vores e-avis, som du kan købe dig adgang til via siden her.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her