27. februar 2020
Det har været en weekend med særdeles dårligt luft hos beboere i både Vindinge, Trekroner og Himmelev. De peger på, at det er Solum, som ikke overholder deres tilladelser. Foto: Elmer Madsen
Det har været en weekend med særdeles dårligt luft hos beboere i både Vindinge, Trekroner og Himmelev. De peger på, at det er Solum, som ikke overholder deres tilladelser. Foto: Elmer Madsen
Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stank over byen: Sødlig stank ødelagde weekenden for mange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stank over byen: Sødlig stank ødelagde weekenden for mange
Roskilde - 23. september 2019 kl. 13:03
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden lagde en ulidelig stank sig over store dele af Trekroner, dele af Himmelev og Vindinge. Beboerne gætter igen på, at der er tale om lugt af komposteringen fra virksomheden Solum på Vestre Hedevej, der er nabo til Argos genbrugsplads.

arrow Læs også: Nyt liberalt parti skal bygges op fra Roskilde

I begyndelsen af måneden gav Roskilde Kommune Solum 10 dage til at finde en løsning på lugtgenerne.

- Det har været rigtig, rigtig slemt i denne weekend. Vi har ikke kunnet lufte ud eller tørre tøj på altanen det meste af weekenden, så meget har det lugtet. Jeg kan læse mig til, at der er folk, som har haft kastet op over lugten, så det er virkelig ikke særlig behageligt, siger Christina Birkmose, som bor i Akacielunden ved Trekroner Station.

Læser man med på Trekroners facebookgruppe, er det tydeligt, at det ikke kun er beboerne ved stationen, der har oplevet generne. Helt i Himmelev har folk »haft glæde« af den grimme, sødlige lugt.

Flemming Skovlund bor også i Trekroner, og han vågnede af stanken klokken tre natten til søndag.

- Jeg kunne ikke få vejret, og lugten gav mig kvalme. Jeg sov ikke resten af natten, fortæller han.

I bebyggelsen, hvor han bor, har beboerne et system, hvor »frisk« luft automatisk bliver suget ind i lejlighederne udefra for at holde et fornuftigt klima. På vej ind i lejlighederne bliver den indsugede luft varmet op af den luft, som bliver suget ud af lejligheder.

- Vi kan ikke slukke for det, så når det stinker, som det gjorde i weekenden, så er det altså den lugt, som bliver sendt ind i vores lejligheder. Jeg ved ikke, om vi skal flytte eller politianmelde Solum eller noget helt tredje, siger han.

I Vindinge var lugten slem allerede fredag og til et stykke op af lørdagen. Det fortæller Christian Arendorf, beboer i Vindinge, som står bag facebookgruppen »Os der er imod lugten over Roskilde«.

- Det har været rigtig, rigtig slemt denne weekend. Der er ingen tvivl om, at det er Solum. Lugten har løbende generet os i flere år. Efter et påbud begyndte Solum jo at vande deres kompostbunker. Det hjalp, men enten er de gået væk fra det, eller også er det ikke nok længere, siger Christian Arendorf, som har fået 30-40 henvendelser denne weekend om lugten.

- Det eneste, jeg ved, er, at der skulle ske noget inden den 30. september, siger han.

Hos Roskilde Kommune har indbakken hos miljømedarbejder Bente Gjerulff båret præg af weekendens lugtgener.

- Vi skal på tilsyn i området for at se, om vi kan konstatere, hvor luften kommer fra. Med hensyn til Solum kan jeg sige, at de fik 10 dage til at finde tiltag, der skulle mindske lugten. De har selv meldt til os, at de forventer tiltagene vil virke fra omkring den 30. september, siger hun og fortsætter;

- De tiltag, de har budt ind med, betyder, at de skal rode op i nogle af deres kompostbunker. Det kan være det, som har givet lugtgenerne. Men i henhold til deres miljøgodkendelse må de ikke give anledning til lugtgener, siger Bente Gjerulff, som også skal have orienteret byrådet om weekendens gener.

DAGBLADET arbejder på en kommentar fra direktør for Solum Christian Christensen.

arrow Politiker forlader sit parti efter formandsopgør
25. november 2019 kl. 17:41 Opdateret: kl. 13:10
arrow Fakkeloptog mod lukning af skadestue
01. oktober 2015 kl. 12:20 Opdateret: kl. 10:55

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk