20. oktober 2019
Stadionprojektet skal laves markant om, hvis det skal være økonomisk rentabelt at bygge. Derfor starter planlægningen helt forfra.
Stadionprojektet skal laves markant om, hvis det skal være økonomisk rentabelt at bygge. Derfor starter planlægningen helt forfra.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadionplaner starter helt forfra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadionplaner starter helt forfra
Roskilde - 19. juni 2019 kl. 20:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har meget lange udsigter med et nyt stadion i Rådmandshaven. Byrådet vedtog onsdag at droppe den lokalplan, der blev vedtaget for præcis et år siden og starte processen for en ny plan, der giver plads til flere boliger og dermed flere indtægter.

arrow Læs også: Investor ser stadig lyst på stadionbyggeri

Økonomien hang nemlig slet ikke sammen i det projekt, der hidtil er blevet arbejdet med. Minusset er på 40 millioner kroner, blandt andet som følge af en kraftigere jordforurening end forventet. Hvis der skal være balance, skal der bygges yderligere en etage på syd-, vest- og nordfløjen af stadion. Det vil give flere indtægtsmuligheder, men ændrer også radikalt projektet, så en ny lokalplan er nødvendig.

Med en ekstra etage vil stadionkomplekset kunne rumme omkring 190 ungdomsboliger og cirka 125 mindre familieboliger. Det er 75 flere boliger end det hidtidige projekt, og det vil kunne give udfordringer med at finde tilstrækkelige friarealer og parkeringspladser i området.

- Vi har forsøgt med mange løsninger, men faktum er, at udvikler mangler 40 millioner kroner for, at projektet kan blive en realitet. Roskilde Kommune skal spare 125 millioner kroner på næste års budget, og derfor kigger vi nu på alternativer for at få økonomi i projektet, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Det er tre et halvt år siden, byrådet godkendte at gå ind i projektet. FB Gruppen har været samarbejdspartner, og der er enighed om, at stadion ikke kan realiseres under de nuværende rammer.

- Nu skal det undersøges, om et højere stadion kan bygges i forhold til blandt andet ændret parkeringsforhold og skyggegener for naboer. Det er sidste forsøg, og det skal forsøges. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ser svært ud, siger Joy Mogensen.

Forventningen er nu, at det næste års tid skal bruges til at lave et lokalplanforslag. Derefter skal der ske et udbud. En ny kontrakten vil formentlig kunne underskrives inden sommeren 2021.

arrow Politikere har mistet troen på nyt stadion
20. juni 2019 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:15
arrow Byråd siger nej til stadionkoncerter
13. juni 2018 kl. 12:12 Opdateret: kl. 12:12
arrow Nyt stadion får kæmpe overkapacitet
21. december 2017 kl. 13:22 Opdateret: kl. 13:22
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk