20. september 2021
Lars Kruse. (Foto: Jan Partoft)
Lars Kruse. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spidskandidat Kruse: Vi skal tilbage til de ægte borgerlige dyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spidskandidat Kruse: Vi skal tilbage til de ægte borgerlige dyder
Roskilde - 12. september 2021 kl. 07:47
Af Foto: Jan Partoft

- Vi skal tilbage til de ægte borgerlige dyder med større hensyn til borgernes økonomi, erhvervslivets vilkår og større tryghed, når man færdes i byen om aftenen.

Sådan sammenfatter den 52-årige Lars Holst Kruse, der er spidskandidat for Nye Borgerlige i Roskilde ved efterårets kommunevalg, nogle af de vigtigste punkter, som han vil arbejde for.

Han er gået ind i lokalpolitik, fordi de traditionelle borgerlige partier som Venstre og Konservative efter hans opfattelse ikke rigtig lever op til det, som han ønsker.

- For mig er Nye Borgerlige det rigtige modspil til, hvad der er sket, forklarer Lars Kruse.

- Jeg ville gerne have stemt på partiet allerede ved kommunevalget i 2017, men dengang stillede det desværre ikke op lokalt. Det har vi fået gjort noget ved nu, forklarer han.

Lettere for forretningerne
Han ønsker helt generelt, at det skal være lettere at drive forretning i Roskilde, fordi der bliver lagt for mange hindringer i vejen for butikkerne og andre virksomheder.

- Eksempelvis er det blevet alt for indviklet at parkere i Roskilde, hvor det kan være meget svært at finde en plads. Nu er der gennemført et nyt p-system, men det har ikke gjort tingene lettere. Tværtimod synes jeg, det er blevet endnu mere indviklet og besværligt.

- Men før jeg lover det ene eller andet, vil jeg sætte mig mere grundigt ind i forholdene og finde ud af, hvad der kan gøres, siger han.

- Jeg synes, kommunen er dårlig til at prioritere. Nu er der kommet nye diger ved Jyllinge, men de er ikke en gang lavet helt færdig, og samtidig har man fået nye kantsten inde i byen. Det hænger ikke sammen.

Håber på 3 pladser
Ved det kommende kommunalvalg håber Lars Kruse på tre pladser til Nye Borgerlige i Roskilde Byråd.

- Vi ligger jo pænt til i de landsdækkende meningsmålinger, men det er jo et spørgsmål om, hvor stærkt det slår igennem indenfor lokalpolitik. Her skal vi jo først slå igennem som et helt nyt parti.

Ved valget er Nye Borgerlige i valgforbund med både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og Kruse erkender, at han langt fra er enig med sidstnævnte, når det f.eks. gælder indvandrer-politik og brug af udenlandsk arbejdskraft.

- Men der er en fælles forståelse om den økonomiske politik, hvor vi ønsker, at pengene bliver brugt mere fornuftigt. Generelt skal vi lytte mere til borgerne, end man har gjort nu.

- Vi skal gøre mere for det lokale erhvervsliv, og der skal ikke være så mange prestige-projekter, som det hidtil har været tilfældet.

- Derfor håber jeg meget, at vi får et andet borgerligt flertal efter valget, så det er slut med mange års socialdemokratisk styre i Roskilde.

Indvandring er dyr
Lars Kruse og Nye Borgerlige er meget kritiske overfor den indvandring, der er foregået til Danmark.

- Nu ved jeg ikke så meget om situationen i Roskilde, men i andre kommuner har der været betydelige ekstra udgifter, fordi mange af disse folk har haft svært ved at tilpasse sig og fungere i det danske samfund.

- Vi skal stoppe dyre projekter, beregnet specielt til indvandrere, fordi det koster ekstra for danske statsborgere.

Som kørelærer møder Lars Kruse mange unge, særligt piger, der er bange for at færdes i nattelivet.

- Her kan de møde unge indvandrerdrenge, der opfører aggressivt og pågående, så de må flygte. Det er ikke i orden.

- Efter min opfattelse skal politiet være mere til stedet, og så er Roskilde ikke en gang et af de værste steder, forklarer Lars Kruse.

Magt til folkevalgte
Spidskandidaten i Roskilde for Nye Borgerlige har samtidig den klare opfattelse, at embedsmændene i kommunen bestemmer alt for meget, mens de folkevalgte har for lidt at skulle have sagt.

- Når vælgerne afgiver deres stemme på forskellige kandidater, så er det, fordi de folkevalgte skal bestemme, hvad der foregår. Ellers er det ikke rigtigt demokrati, efter min mening, forklarer Lars Kruse.

tk

Blå bog
Navn: Lars Holst Kruse.

Født 1969 i Glostrup.
Begge forældre arbejdede indenfor EDB-branchen.

Vokset op i Stenløse.
10 års skolegang i Frederikssund.

Havde dernæst en række forskkellige småjob.

Blev selvstændig vognmand og senere kørelærer i Jyllinge.

Har siden 1991 boet med familien i Jyllinge.

Spridskandidat for Nye Borgerlige ved valget til Roskilde Byråd i novemer 2021.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk