17. september 2021
Spejderne prøvede at rappelle i forbindelse med årets Adventure Hike.
gallery icon

Se billedserie

Spejderne prøvede at rappelle i forbindelse med årets Adventure Hike.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejdere kom på eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejdere kom på eventyr
Roskilde - 30. juli 2021 kl. 11:22

KFUM-spejderne fra Sct. Georgs Distrikt er i denne uge på fælleslejr på Bornholm, og de unge spejdere fik torsdag en actionfyldt dag. Sct. Georgs Distrikt dækker Roskilde-området, og spejderne kommer fra Jyllinge, Lejre, Karlslunde, Borup, Tune, Bramsnæs, Gundsø, Svogerslev og Roskilde. De yngste spejdere rejste hjem onsdag, men for de resterende stod den på Adventure Hike.

arrow Læs også: Spejdere sluttede stor lejr af med at redde OL

Det var en dag, som mange havde set frem til, og som havde krævet hundredevis af timers planlægning og møder for de ansvarlige for Adventure Hiken. Hjælperne skulle allerede af sted klokken 5.30 for at gøre klar til rappellingen i Vang Stenbrud, mens spejderne kunne sove lidt længere, da de først skulle vækkes klokken 6.30.

Mange af dem vågnede dog tidligt af bar spænding og var således klar, da de blev sat ind i dette års fortælling. En »PET-agent« briefede spejderne om, at russerne var ude efter den hemmelige styrke-drik, som korsridderne i sin tid fandt, fordi de vil bruge den som doping ved OL. Derfor var det vigtigt, at spejderne fandt frem til den først.

Spejderne blev derefter sendt ud på eventyr på Bornholm for at løse opgaver, rappelle og meget andet. Ulvene (2.-3. klasse) var på tur til Hammershus og Opalsøen, mens juniortroppen (4.-5. klasse) havde aktiviteter på spejdercentret på Rømeregård, blandt andet med et opgaveløb og med stenslibning, hvor sten fra stranden blev slebet fine og glatte på slibemaskiner under stadig tilsætning af vand.

Efter en hel uge med bagende sol kunne spejderne glæde sig over lidt mere køligt vejr, selv om blæsten var hård ved teltene. Adventure Hiken fortsætter fredag, så det vides endnu ikke, om det lykkedes spejderne at forpurre de russiske agenters planer. Spejderlejren slutter lørdag den 31. juli, hvor de sidste spejdere rejser hjem.

arrow Unge spejdere kom rundt på Bornholm
28. juli 2021 kl. 17:11 Opdateret: kl. 12:40
arrow Spejdere blev slået til riddere
27. juli 2021 kl. 10:05 Opdateret: kl. 10:05
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk