17. oktober 2019
Roskilde Kommune har i år valgt ikke at holde en fælles fest for afgangseleverne i folkeskolerne på sidste skoledag. I stedet skal de blive på deres egne skoler, men eleverne har selv taget initiativ til en fest i Folkeparken.  Foto: Jens Wollesen
Roskilde Kommune har i år valgt ikke at holde en fælles fest for afgangseleverne i folkeskolerne på sidste skoledag. I stedet skal de blive på deres egne skoler, men eleverne har selv taget initiativ til en fest i Folkeparken. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sort liste er blevet sortlistet på sidste skoledag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sort liste er blevet sortlistet på sidste skoledag
Roskilde - 22. maj 2019 kl. 14:09
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver som bekendt uden en fælles fest for afgangsklasserne på Roskilde Kommunes folkeskoler, når de torsdag har det sidste skoledag. I stedet skal de tilbringe dagen ude på de enkelte skoler, men også her bliver de nu holdt i kortere snor.

På Dåstrup Skole har de ligesom mange andre skoler tradition for en sort liste, som elever fra skolen kommer på for at have gjort sig bemærket på sjove eller uheldige måder. Blandt andet er nogen på listen for deres numsedans, eller fordi deres forældre laver deres playback-show.

Den liste har skolen frabedt sig i år, men det vil eleverne ikke acceptere, så de omdeler den alligevel.

De får opbakning fra en mor, der forstår deres utilfredshed.

- Jeg synes, det er latterligt. Det har altid været en tradition, at man har lavet en sort liste, og jeg synes, de bliver frataget mere og mere. Denne her liste er jo blevet godkendt af læreren, men da den så blev afleveret på kontoret, får de det modsvar, at skolen ikke ønsker det, siger moren, der ikke ønsker sit navn frem for ikke at gøre sig upopulær på skolen.

Skoleledelsen har givet 9. klasserne et brev, hvor de forklarer, at de ikke ønsker en sort liste på sidste skoledag. Det er blandt andet begrundet med, at de skal være rollemodeller og derfor må underholde på en omsorgsfuld måde.

Eleverne har i bunden af den sorte liste påberåbt sig ytringsfrihed og skrevet, at censur ikke kan komme på tale. Det besvarer ledelsen med, at ytringsfriheden ikke er betingelsesløs og bruger Rasmus Paludan som eksempel på, at den kan bruges til at provokere og nedgøre andre.

Birgitte Kjær Christensen, skoleleder på Dåstrup Skole og Peder Syv Skolen, vil ikke kommentere den sorte liste eller afviklingen af sidste skoledag.

- Det er en drøftelse, man har på en folkeskole, af hvad vil man med sidste skoledag, og hvilket syn har man på hinanden, når man er på en skole, siger Birgitte Kjær Christensen.

Hun kan ikke forvente at se mange af afgangseleverne om eftermiddagen på sidste skoledag. De vil tage til en selvorganiseret fest i Folkeparken med elever fra andre skoler.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk