20. april 2019
Hvis man vil have en hytte, må man flytte et skur. Sådan var det hos KFUM Spejderne Roskilde Gruppe i aftes, hvor brændeskuret måtte vige pladsen for, at der nu kan komme en tilbygning til den eksisterende hytte. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Hvis man vil have en hytte, må man flytte et skur. Sådan var det hos KFUM Spejderne Roskilde Gruppe i aftes, hvor brændeskuret måtte vige pladsen for, at der nu kan komme en tilbygning til den eksisterende hytte. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solgte juletræer: Nu bygger de nyt for to millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solgte juletræer: Nu bygger de nyt for to millioner
Roskilde - 26. marts 2019 kl. 15:34
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var liv og glade dage på spejdergrunden for enden af Eriksvej i Roskilde i aftes. Her vrimlede det med omkring 100 spejdere med tilhørende forældre, for det var en stor aften. Det var nemlig tid til at tage første spadestik til den udvidelse, som spejdergruppen har spejdet efter i årevis. Det skriver dit lokale dagblad, DAGBLADET Roskilde.

Harry Carstensen, som har trukket læsset på projektet, tog første spadestik godt assisteret af borgmester Joy Mogensen, da spejder-Harry lige havde sørget for at brække kravebenet på en nylig skitur. Før spaden kom i jorden, var der dog lige en lille opgave for gruppens lidt ældre spejdere. Der stod nemlig et brændeskur i vejen for byggeriet.

Det var dog ikke den store udfordring for spejderne, som ved hjælp af sædvanlig spejdersnilde fik hanket op i brændeskuret og bar det væk, og cirka samtidig kunne Dan Olson fra byggeudvalget holde en lille tale for de mange fremmødte.

- Vi glæder os så meget til at få mere plads. Det bliver så dejligt, fortæller Harry Carstensen.

Det byggeprojekt, der tages hul på, er en udvidelse af den eksisterende hytte.

Der skal bygges 70 kvadratmeter mere i den ene ende, og så skal der laves en 40 kvadratmeter overdækning, så der kan arbejdes ude året rundt.

Økonomien til projektet er spejderne ikke kommet sovende til. Der er blevet solgt juletræer i mange, mange år, og det har resulteret i, at spejderne selv stiller med 600.000 kroner, A.P. Møllers fond kommer med 250.000 kroner, Lokale & Anlægsfonden lægger 200.000 kroner, og så stiller kommunen med en million kroner.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk