27. september 2020
Ian Wallentin er fra European Energy, der rådgiver de to landmænd, der ønsker at bygge solceller på marker ved Herringløse. Han lagde ud med et oplæg og svarede løbende på spørgsmål fra de fremmødte borgere.
Ian Wallentin er fra European Energy, der rådgiver de to landmænd, der ønsker at bygge solceller på marker ved Herringløse. Han lagde ud med et oplæg og svarede løbende på spørgsmål fra de fremmødte borgere.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sol over landsby: Ikke hen over hovederne på de lokale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sol over landsby: Ikke hen over hovederne på de lokale
Roskilde - 27. januar 2020 kl. 14:43
Af Anders Petri

Den gamle gymnastiksal ved Herringløse Skole blev lørdag formiddag proppet med viden, tanker og holdninger til solceller. Årsagen var to lokale landmænd, der ønsker at omdanne deres marker til solceller - et forslag de præsenterede to uger inden i DAGBLADET - og som allerede på de to uger havde fået borgerne i lokalområdet op af stolene.

arrow Læs også: Debat: European Energy: Vi inddrager borgerne i Herringløse

- Vi er kommet i dag for at spørge, om I vil være med til at danne en projektgruppe, der skal komme med et idékatalog til, hvordan projektet skal se ud, og hvor det skal ligge, forklarede Ian Wallentin indledende.

Han er projektudvikler hos European Energy, som de to landmænd har hyret til at realisere et eventuelt projekt

Var man kommet for at blive klogere på, hvordan et færdigt solcelleanlæg vil se ud, gik man nemlig skuffet fra det to timer lange borgermøde.

Ingen grim konflikt

I stedet var det primære formål at få folk hvervet til en projektgruppe, der i en kombination af ejerene, European Energy, naturfredningsforeningen og både positive og kritiske borgere, skal finde en løsning, de fleste kan acceptere.

- Der var en måde at køre sådan et projekt her i den gamle verden. Og den gamle verden var for et års tid siden. Der fik man tanken om et projekt, så tog man kontakt til kommunen og udarbejdede et færdigt projektforslag. De lokale borgere hørte først om projektet ved høringsperioden, sagde Ian Wallentin.

- Sådan ønsker vi ikke at lave projekter mere. Vi ønsker at starte med at præsentere en mulighed.

Samtidig håber man, at man med fremgangsmåden undgår, at solcelleprojektet splitter lokalområdet.

- Et solcelleprojekt kan godt skabe en »dem og os« stemning, der kan give en grim konflikt i lokalsamfundet. Det vil vi også gerne gøre op med, sagde Ian Wallentin.

Skylder arbejdsgruppe

Der kommer ikke solceller i Herringløse inden sommerferien. Faktisk går der nok ret lang tid før, der sker noget konkret, fordi man vil arbejde gennem en projektgruppe, inden man eventuelt præsenterer et færdigt forslag.

- Der er en lang vej til, at projektet er færdigt, så det kommer ikke som en tyv om natten. Ligesom politikerne tager vi også borgernes høringssvar alvorligt. Selvfølgelig er der nogle forbehold for, at det skal være rentabelt, men indenfor det mulige vil vi gerne bidrage til, at det bliver så acceptabelt som muligt for alle borgere, sagde Ian Wallentin.

Og selvom det især var de kritiske røster, der gav sig til kende i debatten, var der stadig lyst til at arbejde videre med projektet hos Lars Thygesen, der er en af de to landmænd, der vil lægge jord til.

- Jeg synes, at vi sammen skal lave en arbejdsgruppe, der kommer med konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre det. Jeg vil ikke stå her og løbe fra det. Vi skylder projektet en arbejdsgruppe, sagde han.

arrow Debat: Hvordan går det med solcelleparken - og hvem bestemmer?
01. juli 2020 kl. 14:10 Opdateret: kl. 11:27
arrow Borgere undrer sig: Hvorfor ikke lave en solcellestrategi
17. juni 2020 kl. 05:09 Opdateret: kl. 13:10
arrow Idémænd bag sol over landsby: Møde gik bedre end forventet
27. januar 2020 kl. 14:46 Opdateret: kl. 12:46
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk