24. juni 2021
Søren Rislund åbnede Roskilde Festival i 1975 sammen med Jan Monrad, Mik Schack og Tømrerclaus. I 1981 og 1982 var han konferencier på Orange Scene, men skiftede så til Skanderborg. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Søren Rislund åbnede Roskilde Festival i 1975 sammen med Jan Monrad, Mik Schack og Tømrerclaus. I 1981 og 1982 var han konferencier på Orange Scene, men skiftede så til Skanderborg. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søren Rislund skiftede Roskilde ud med Smukfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Søren Rislund skiftede Roskilde ud med Smukfest
Roskilde - 02. juli 2020 kl. 05:08
Af Kristian Jørgensen

Det er svært at forestille sig i dag, men i 1975 blev Roskilde Festival åbnet af et småskørt orkester bestående af Jan Monrad, Søren Rislund, Mik Schack og Tømrerclaus. Dengang var der 26.000 mennesker på festivalen. Da Søren Rislund vendte tilbage som både optrædende og konferencier på Orange Scene i 1981, var det til en noget anderledes festival. Den var vokset til 51.500 mennesker, og stilen havde ændret sig en del.

arrow Læs også: Festival-konferencier blæste publikum omkuld med sin konkylie

- Det ville være utænkeligt med sådan nogle som os til at åbne i 1981. Det var et meget mere rocket udtryk, siger Søren Rislund

Skiftede til Skanderborg

Samme år blev han og makkeren Jan Monrad fra Totalpetroleum hyret som konferenciers på Orange Scene. Så stor en menneskemængde var dog ikke noget for Jan Monrad, så han lagde sig syg, og i stedet blev Mik Schack den anden konferencier.

Søren Rislund selv havde det fint som den hyggeonkel, der agerer bindeled mellem 50.000 tilskuere og bandet på scenen.

- Nogen synes, det er lammende, men sådan har jeg det ikke. Så havde jeg ikke været konferencier 38 år i stræk på Skanderborg, siger den 70-årige entertainer og brandbilsentusiast med et sine karakteristisk hæse onkelgrin.

Ude af sync

Han og Mik Schack kom tilbage til Roskilde som konferencier i 1982, men så havde han også fået nok og skiftede til den midtjyske bøgeskov, hvor han lige siden har huseret hver sommer.

- Jeg fandt ud af, at det var meget mere stille og roligt, siger Søren Rislund.

Han fortæller blandt andet om en episode, hvor nogen skød en ølkapsel mod ham, som ramte lige over øjet. En lille episode, men medvirkende til oplevelsen af ikke at på bølgelængde med sit publikum, der i firserne bevægede mod et yngre og mere sortklædt publikum.

- Da jeg startede som konferencier, var jeg allerede 30 år gammel, og mange af de andre var 18 år og havde et helt andet adfærdsmønster, end jeg havde. På den anden side er det meget godt at kunne operere med alderens erfaring og en vis tyngde, så der er nogen til lige at sige »hov, ro på«, siger den i dag 70-årige Søren Rislund.

Da han kom over på Skanderborg, medbragte han også en vis erfaring fra Køwenhavnstrup og omegn, som de jyske festivalarrangører kunne lære lidt af. For eksempel bemærkede han hurtigt, at der ikke var meget fidus i at tage entré ved hovedindgangen, når udgangen stod pivåben, så alle og enhver kunne vade lige ind på festivalen.

Foregangsfestival

Også på et større plan mener Søren Rislund, at Roskilde Festival har været foregangsfestival for alle de andre.

- Det kørte jo som i olie. De har i den grad været med til at løfte standarden for, hvordan man gør sådan noget. Og uden jeg selv har været involveret, tør jeg godt sige, at Roskilde Festival altid har været meget gavmilde med at dele ud af deres erfaringer, siger han.

Allerede i de tidlige år var Roskilde en velsmurt maskine. Til hans egen overraskelse kunne Søren Rislund ikke selv komme ind på pladsen et år, hvor han skulle stå på scenen, fordi han ikke havde papirerne i orden.

- Så var det ikke værre, end at der jo hele tiden kørte brandbiler ind og ud af pladsen. Så kunne jeg bare sætte mig op i sådan en, siger Søren Rislund.

Han har fra barnsben været glødende brandbilsentusiat og har qua sit virke på scenen fået et vidtforgrenet netværk blandt danske brandmænd. Den fetich ser man også så rigeligt hjemme i den tidligere slagterbutik i Borup, hvor Søren Rislund flyttede til i 1976, da hans kone blev den første rigtige bibliotekar i byen.

Billede

Søren Rislund er næsten lige så kendt som
brandbilsentusiast som den ene part af Monrad
& Rislund, som han i årtier dannede med nu
afdøde Jan Monrad. Her poserer Rislund med
Roskilde Brandvæsens festivaltrøje fra 1997.
Han var godt nok ikke på festivalen det år,
men andre år har han benyttet sit bånd til
brandvæsenet til at ture rundt på festivalpladsen
i brandbilerne. Foto: Jørgen C. Jørgensen


Fra musik til vrøvl

Da han i 1975 åbnede Roskilde Festival med det, der kort efter blev til Totalpetroleum, havde de før spillet på store scener, men den tjans var alligevel noget særligt. Bandet fik åbningskoncerten på grund af deres pladeselskab, der fik lavet en aftale med festivalen om, at de ikke skulle have så meget for at optræde mod, at de så fik lov at åbne ballet.

De var dengang et skiffleorkester, men udviklede sig siden hen imod det, der blev Monrad & Rislund. Simpelthen fordi de opdagede, at de var gode til det gakkede og gennemsnitlige som musikere.

- Det endte med, at vi vrøvlede mere, end vi spillede, for det var det, folk ville høre. Til sidst måtte vi nærmest insistere på at spille, men det gad folk ikke høre på. Der var jo masser af andre, der kunne spille musik, og som folk hellere ville høre end os. Når de ville høre noget vrøvl, så opsøgte de os, siger Søren Rislund, der har fejret store triumfer med brogede karakterer som Hansemann Luchter og Åge Brodtgaard.

Den store fejl

Søren Rislund havde sin sidste optræden på Roskilde Festival i 1986. I dag er han Smukfest-mand og holder meget af festivalen i bøgeskoven, som kan noget andet end den bare mark, men alene Roskilde Festivals størrelse giver den en særstatus.

- Jeg vil ikke sige, at jeg selv bryder mig specielt meget om det, men det kan noget særligt, når 50.000 mennesker er samlet omkring en scene og hylder et band, siger Søren Rislund.

Som alle andre, der har været på festivalen har han store koncertoplevelser med sig og lige så store koncerter, han bare aldrig kom til. I sidstnævnte kategori er U2's legendariske koncert i 1982 kongeeksemplet.

- Jeg valgte dem fra! Det var en af de store fejl, jeg har gjort, siger Søren Rislund, der ganske enkelt tog en pause i det stramme konferencierprogram og ikke havde regnet med at gå glip af noget fra det dengang temmelig ukendte band.

Billede

Søren Rislund er samler. I en af scrapbøgerne
findes festivalchef Leif Skovs håndskrevne
afrapportering fra 1981. Foto: Jørgen C. Jørgensen


arrow Dylan må klare sig uden præsentation på Orange Scene
18. juni 2019 kl. 14:07 Opdateret: kl. 12:04
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk