19. september 2020
Efter 11 år uden kommer der igen en skøjtebane i Roskilde den kommende vinter. Kommunen har støttet et projekt, som Roskilde Handel står for at få i mål, hvilket er lykkedes. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Efter 11 år uden kommer der igen en skøjtebane i Roskilde den kommende vinter. Kommunen har støttet et projekt, som Roskilde Handel står for at få i mål, hvilket er lykkedes. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søger foreninger: Vil I have en bod ved skøjtebanen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søger foreninger: Vil I have en bod ved skøjtebanen?
Opdateret 05. august 2020 kl. 11:54
Roskilde - 05. august 2020 kl. 08:20
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde får til vinter et nyt trækplaster, en skøjtebane som forhåbentlig kan trække folk af huse, så der kan komme liv i byen og lidt dryp på byens handelsliv.

arrow Læs også: Skøjtehal: Politikerne synes det er en god idé, men kan ikke se, at der er råd

Det er Roskilde Handel, som står for skøjtebanen, men formand Torben Stevold håber, at man omkring banen kan skabe et liv af aktiviteter.

- Det bliver muligt at leje sig ind i en hytte, hvorfra man kan sælge forskellige former for mad og drikke. Vi håber på, at vi kan finde nogle lokale foreninger, som vil tjene en skilling i julemåneden. Det kunne da være hyggeligt med æbleskiver, gløgg og udsigten til, at ens børn drøner rundt med skøjter på, mens man klarer juleshoppingen, siger han og fortsætter:

- Det kunne jo være, at vi havde nogle foreninger, som har et udækket behov for at tjene lidt penge, nu hvor der ikke har været en Roskilde Festival, siger han.

God nok til VM

Banen bliver omkring 10x20 meter stor, og det bliver med rigtig is - folk kan muligvis huske den plastikbane, som i vinteren 2008/09 stod på Hestetorvet efter at have været på Roskilde Festival.

- Det er en bane, som har været brugt til VM i ishockey, hvor ishockeyspillerne har varmet op. Hvis isen er god nok til VM, er den sikkert også fin til at skøjte på i Roskilde, siger Torben Stevold.

Roskilde Handel ønsker ikke at tjene penge på skøjtebanen, og derfor bliver den også gratis at benytte. Men hvis man er erhvervsdrivende, så kan man købe en bandereklame rundt om banen.

- Vi håber på at kunne finde mange, som gerne vil støtte op om skøjtebanen og en aktiv bymidte i jul og vintermånederne. Det kunne for de erhvervsdrivende være gennem en bannerreklame, siger Torben Stevold.

Ønske fra de unge
At ønsket om en skøjtebane kommer fra ungebyrådet, betyder noget for Roskilde Handel.

- De unge havde mange gode ideer, det her var en af dem, og vi tror, det kan blive præcist det samlingssted, som de unge håber på, men ikke bare for de unge, men for alle der bruger bymidten, siger Torben Stevold.

Om der bliver lejet skøjter ud er endnu usikkert, men formanden håber det.

- Det er en af de ting, vi skal have afklaret frem mod december, hvor banen tages i brug, lige som vi skal afgøre den endelige placering. Hestetorvet har jo den udfordring, at torvet hælder rimelig kraftigt, så det kan blive svært med en placering der, men vi ved det endnu ikke, siger han.

lHvis man er en frivillig forening i Roskilde Kommune og gerne vil have en stand ved skøjtebanen, så kan man skrive til info@roskildehandel.dk for at høre nærmere. Det samme gælder, hvis man gerne vil købe et reklamebanner ved banen.

arrow 14-årige Elisa: Roskilde skal da have en skøjtehal
16. august 2020 kl. 07:45 Opdateret: kl. 23:09
arrow Efter 11 år og opråb fra de unge: Skøjtebane åbner på torv
05. august 2020 kl. 06:19 Opdateret: kl. 15:48
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk