14. august 2020
Mette Heidemann har været direktør i Social Job og Sundhed i Roskilde Kommune i et år. Inden da var hun direktør for skole, børn og familie i Kalundborg Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Mette Heidemann har været direktør i Social Job og Sundhed i Roskilde Kommune i et år. Inden da var hun direktør for skole, børn og familie i Kalundborg Kommune.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdirektør svarer på kritik af plejecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdirektør svarer på kritik af plejecenter
Roskilde - 13. juli 2020 kl. 17:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Debat: DF: Sag om omsorgssvigt må undersøges

Lørdag bragte DAGBLADET historien om Hans, der sammen med sin familie kritiserer Kristiansminde Plejecenter, hvis centerleder ikke ønsker at udtale sig. Hun henviser i stedet til Mette Heidemann, der er direktør i Social Job og Sundhed i Roskilde Kommune. Mette Heidemann besvarer DAGBLADETS spørgsmål:

Hvornår vurderer I, at der finder omsorgssvigt sted?

- Omsorgssvigt og omsorgspligt kan ikke sættes på formel. Vi har pligt til at tage vare på livet hos de mennesker vi varetager. Vi skal give dem basal omsorg, mad, pleje, ordentlige fysiske rammer, sygepleje og værdig behandling. Hvis ikke vi gør det, kan man jo sige, at det er omsorgssvigt.

- Nogle gange handler det om forventningsafstemning. Mange af de klager, jeg hører handler om, at man havde regnet med at få noget andet, end hvad kommunen eller systemet kan give. Mange ældre oplever et tab af de funktioner, de havde engang og kan blive frustrerede eller ærgerlige over, at det var sådan det skulle ende. Så kan man jo forvente, at det bliver bedre, hvis man flytter på plejecenter – at man får livet tilbage. Så kan man sidde tilbage og tænke: De hjalp mig ikke.

Generel tillid

Ud fra Hans' tre oplevelser, vil du vurdere, at der er sket omsorgssvigt fra Kristiansmindes side?

-Jeg har ikke samtykke til at udtale mig om de konkrete sager- Jeg kan sige generelt, at hvis en borger ligger i noget vådt sengetøj, og en medarbejder kommer forbi, ser det og ikke gør noget, så synes jeg man er på kanten. Så for mig handler det meget om, gør medarbejderne noget? Eller gør de ikke noget?

I det tilfælde ville det være en varetagelse af en opgave, som de overser eller udskyder. Hvad, hvis man ikke opdager det, fordi man slet ikke er inde på personens stue, og de så ligger i vådt sengetøj i en time?

- Det tror jeg hverken du eller jeg ved, for vi har ikke vores daglige gang på et plejecenter. Der dokumenteres løbende, hvad man foretager sig. Det er svært at svare på, for mit udgangspunkt er, at medarbejderne tager sig af de opgaver. Derfor er det i mine øjne et hypotetisk spørgsmål.

Omsorgssvigt er jo ikke en konstant ting. Det er enkelte oplevelser, men kan du udelukke, at der sker omsorgssvigt på plejecentrene i Roskilde en gang imellem?

-Om jeg kan udelukke, at der er tilfælde, hvor vores medarbejdere overser en opgave? Nej, det kan jeg jo ikke. Jeg ser ikke alt, hvad der foregår, og indimellem er der nok opgaver, som vi kunne have løst på anden vis. Jeg har generelt tillid til, at der bliver gjort, hvad der skal.

Jeg troede, at jeg kom et sted, hvor det var blandet pleje- og sygehus. Det er det langt fra. Det er mere et sted, hvor man bliver anbragt i mine øjne, siger Hans Grand, hvis humør er dalet siden han flyttede til Kristiansminde Plejecenter. Foto: Anna Weinø

Gavn af at blive indendøre

En tidligere medarbejder på Kristiansminde fortæller om en demensramt dame, som ifølge hende larmede så meget, at ledelsen syntes det var bedst at hun blev i sin bolig dagen lang. "Hun sad bare og råbte på hjælp, og ingen kom, fortæller Sanne Sauer, der mener at ledelsen har for lidt fokus på rehabilitering."

- Der er forskel på rehabilitering af mennesker med demens og mennesker, som ikke har demens. For dem, der ikke har demens, handler det meget om at bevare fysikken og færdighederne. For nogle mennesker med demenssygdom, kan det være mere rehabiliterende at blive i sin egen bolig. Nogle reagerer meget voldsomt på andre mennesker, støj og stimuli udefra. Indimellem har de måske allermest gavn af, at de bliver i egen bolig, og at der kun kommer enkelte, kendte mennesker ind til dem.

Det er vel aldrig sundt at sidde en hel dag, uden at få nogen som helst stimuli?

- Hvis du vil have et klinisk svar på det, må du tale med en, der ved mere om det end mig. Men man bor jo på plejehjem, fordi man har brug for, at der er nogen døgnet rundt. Jeg går stærkt ud fra, at personalet har været forbi, hvis der er en, der har siddet og råbt på hjælp.

Er der noget, vi kan lære?

Hvor ofte tjekker personalet til borgerne?

- Jeg tror det er afhængigt af. Hvem det er og hvilken afdeling. Medarbejderne bevæger sig jo rundt. Jeg kan ikke svare dig generelt på, om det er to, fire, syv eller ti gange om dagen.

Jeg har ikke flere spørgsmål. Har du noget, du vil tilføje?

- Der er rigtig mange nuancer og individuelle hensyn, der skal tages og bliver taget. Nu skriver du om en enkelte borgers oplevelser, som jeg ikke kan kommentere på. Vi bruger altid klager til at se indad og sige: Er der noget vi kan lære? Er der noget, vi skal gøre anderledes?

arrow Debat: Ældresektoren har for længst udfordret min dømmekraft
15. juli 2020 kl. 13:11 Opdateret: kl. 13:00
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk