23. juni 2021
Der er flest smittede blandt de 20-29 årige i Roskilde Kommune.
Der er flest smittede blandt de 20-29 årige i Roskilde Kommune.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smittestigning: Ny aldersgruppe er hårdest ramt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smittestigning: Ny aldersgruppe er hårdest ramt
Opdateret 17. maj 2021 kl. 14:18
Roskilde - 17. maj 2021 kl. 13:43
Af Kristian Jørgensen

Det går den gale vej med coronasmitten i Roskilde. En stigning kommer måske ikke helt uventet efter de seneste genåbninger, men Roskilde kravler opad på listen over kommuner med mest smitte.

arrow Læs også: Sognelukning ser ud til at være afværget

For to uger siden var incidensen i Roskilde på 54,7 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det placerede kommunen på en 63. plads på smittelisten.

Ifølge mandagens tal er Roskilde nu oppe på en 20. plads med en incidens på 179,9 - så høj har den ikke været siden 17. januar.

Det er Roskilde by, der er hårdest ramt. Roskilde Domsogn og Sankt Jørgensbjerg Sogn har begge en incidens på knap 200 og en positivprocent på 0,98. Hvorimod der i sognene Vor Frue, Ørsted og Kirkerup slet ikke er registret nogen smittede.

Rammer i tyverne

Ifølge Roskilde Kommunes ugentlige opdatering fra Styrelsen for Patientsikkerhed er der sket en forskydning i, hvilken aldersgruppe der bliver mest smittet.

Det er ikke længere primært dem over 40-50 år, som bonede mest ud for to uger siden.

- Der er flere yngre smittede i den forløbne uge. Men jeg tænker ikke, vi kan gøre voldsomt meget andet end at huske folk på, at den er her endnu, denne her pandemi, siger Mette Heidemann, social- og sundhedsdirektør i Roskilde Kommune.

Hun tilføjer, at de mest smittede er aldersgruppen 20-29 ifølge tallene fra i torsdags.

Ingen særlige tiltag

Udviklingen medfører dog ikke nogen særligt målrettet indsats fra kommunen for at slå smitten ned.

De er ikke vidende om nogen enkeltstående begivenheder eller andet, der har sat skub i virussen, og som man derfor kunne gribe ind over for. Billedet er en generel stigning som følge af, at mere igen er åbnet.

- Jeg ville gerne kunne sige, at det er lige præcis dét. Men vi sidder også og siger »øv, nu gik det lige så godt«, siger Mette Heidemann.

arrow Præst i et rødt og et hvidt sogn: - En mærkelig situation
19. maj 2021 kl. 12:54 Opdateret: kl. 12:19
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk