17. oktober 2018
Elever fra Roskilde Musiske Skole spillede til Havnedansen, der i år har 25-års jubilæum. Her ses Valdemar Møller (tv), Selma Ingedal Holmskov (midten) og Frederikke Sidelmann Olsen (th). Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Elever fra Roskilde Musiske Skole spillede til Havnedansen, der i år har 25-års jubilæum. Her ses Valdemar Møller (tv), Selma Ingedal Holmskov (midten) og Frederikke Sidelmann Olsen (th). Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Små folkemusikanter på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små folkemusikanter på havnen
Roskilde - 14. juni 2018 kl. 12:08
Af Katrine Hedeboe Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Havn blev onsdag aften vanen tro forvandlet til en folkedanserfest, hvor omkring 200 danseglade gæster gav den gas til festlig folkemusik. Men ekstraordinært kunne Roskilde Spillemandslaug og Roskilde Folkedanserlaug i år fejre 25-års jubilæum for Havnedansen.

Roskilde Musiske Skole deltog traditionen tro den anden onsdag i juni, hvor tre elever på violin spillede fem numre med folkemusik af svensk og norsk afstamning.

11-årig Valdemar Møller var med for fjerde år i træk og havde glædet sig til igen i år at kunne spille til Havnedansen på Museumsøen.

- Jeg har været med fire gange, så det er ikke ligeså svært nu. Men man skal selvfølgelig koncentrere sig, og jeg er altid lidt spændt. Men det er rigtig hyggeligt at spille herude, da der altid er god stemning, siger Valdemar Møller med sin violin i hånden.

De tre elever har ikke nået at øve sammen inden koncerten, men har spillet hvert for sig. De går til violin en gang om ugen og plejer at spille selv en gang om dagen.

- Jeg meldte mig til med det samme, så snart vores lærer skrev ud. Det er anden gang, jeg er med ude ved havnedansen, og det er altid så hyggeligt at være med, siger 11-årig Selma Ingedal Holmskov.

- Og så var der endda nogle, som dansede med!, tilføjer 10-årig Frederikke Sidelmann Olsen, som var med til Havnedansen for første gang.

Læs mere i torsdagens udgave af DAGBLADET Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk