27. september 2021
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med Gjerskov i byrådet: Trækker stikket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med Gjerskov i byrådet: Trækker stikket
Opdateret 10. september 2021 kl. 15:20
Roskilde - 10. september 2021 kl. 15:06
Af Lars Kimer

Morten Gjerskov trækker stikket til politik. I en mail til DAGBLADET oplyser han, at han har besluttet sig for ikke at stille op til kommunalvalget om bare to måneder, selv om han i første omgang stod på listen hos Socialdemokratiet.

arrow Læs også: Borgmester er ikke bekymret over erfarne kræfters farvel

"Nogle beslutninger er svære at tage", skriver Morten.

Han fortsætter:

"Når man bruger så mange kræfter og så mange af sine vågne timer på sit arbejde i byrådet, skal man også en gang i mellem stoppe op, trække vejret og se om resultaterne står mål med indsatsen. Det har jeg gjort i alle de 20 år, jeg har arbejdet for fællesskabet.

Men denne gang har der modsat alle andre år desværre ikke været en tydelig positiv balance.

Jeg har efter nøje overvejelser derfor besluttet mig for ikke at stille op til det forestående kommunalvalg.

Det er med et kæmpe vemod, at jeg har taget beslutningen. Den har været usigelig svær - men også klar. For jeg brænder for at være med til at forme vores fællesskab. Et fællesskab der skal forblive stærkt, støttende over for de svageste, udviklende for vores yngste og motiverende over for vores frivillige.

Den udløsende faktor for min beslutning har været den budgetproces, vi netop har været igennem.

Både i forhold til samarbejdet i den socialdemokratiske gruppe, men også i forhold til resultatet.

Det forløb, vi har været igennem, har gjort det umuligt for mig at forsvare og forklare over for det udvalgsområde, som jeg har ansvaret for.

Samarbejdet i den socialdemokratiske gruppe, vil jeg selvfølgelig tage med mine partifæller i et lukket rum, sådan må og skal det være.

Jeg kan dog sige, at jeg har arbejdet i den socialdemokratiske gruppe i 20 år - og været vant til at vi i fællesskab har kunnet afbøje argumenter og holdninger over for hinanden, for til sidst at stå med en samlet stærk socialdemokratisk gruppe - det lykkedes ikke denne gang.

Dette har aldrig været et spørgsmål om hvorvidt jeg ville skifte parti. Sådan fungerer jeg ikke. Jeg holder umådeligt meget af mine partifæller i vores partiforening. Politikere der hopper fra parti til parti for mere indflydelse, har jeg ikke megen respekt for.

Om budget 2022 har jeg et par kommentarer.

Som formand for Sundheds og Omsorgsudvalget i de sidste 8 år, har jeg været med til at arbejde for en stærk ældreomsorg i vores kommune. En ældreomsorg vi trygt kunne tilbyde vores ældre og plejekrævende. Den ældreomsorg har i de seneste år, været presset grundet besparelser og en masse nye ældre borgere, der har haft behov for pleje og omsorg. Derfor har vi knoklet for at forbedre og effektivisere vores hjælp, så vi med færre midler har kunnet passe og pleje flere borgere. Fair nok. Men i de seneste år, også i lyset af en gigantisk opgave i coronatiden, har det været tydeligt, at der bliver et for stort gab mellem den kvalitet vi ønsker og de midler der bliver stillet til rådighed.

Vores medarbejdere knokler en vis del ud af bukserne.

Budgetpartierne har i forbindelse med dette budget, slået fast at der ikke vil blive sparet på velfærden i 2022. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, Ældrerådet og flere fra Sundheds og Omsorgsudvalget (bl.a. jeg selv) har gjort alle i byrådet opmærksomme på, at der bliver trukket penge ud af ældreområdet, under begrebet Sund Aldring. Det betyder 4,6 mio. mindre til ældreomsorg i 2022 stigende til 9 mio. mindre i 2024.

Der er på denne måde blevet trukket penge ud af systemet i flere år, det har vi prøvet at tydeliggøre og det var min klare oplevelse, at der i år skulle gøres op med dette. Det skete desværre ikke.

Derfor må vi desværre forvente en presset plejesektor i årene foran os.

Derudover har en del andre sager også naget voldsomt.

Stibroen på Musicon er et godt eksempel på, hvor jeg har oplevet en manglende ønske om at prioritere velfærd frem for knapt så nødvendige anlægsprojekter

Et andet, lidt mere historisk, eksempel er »skolesammenlægningen« i Jyllinge, som jeg har kæmpet imod internt fra dag 1. Der har vi som byråd og gruppe ganske enkelt ikke være gode nok, til at lytte til nogle af os lokale byrådspolitikere, forældrene og medarbejderne.

Bl.a. derfor er vi endt hvor vi er.

Den sag er absolut den enkeltstående sag, som nager mig allermest, når jeg ser tilbage.

Efter at have taget denne beslutning, glæder jeg mig til at kunne bruge endnu mere tid med min dejlige kæreste, vores 3 børn og medarbejderne i min hastigt voksende virksomhed.

Hvem ved, om 4 år er situationen måske en anden.

Jeg har haft glæden af at møde mange inspirerende mennesker, der på hver sin måde, har gjort en indsats for vores fællesskab.

Men hvor kommer jeg dog til at savne vores mange frivillige ildsjæle, vores gode og engagerede medarbejdere og alle de lokale kræfter der har budt ind - for fællesskabets skyld«

Fakta om Morten Gjerskov:
43 år. 20 års byrådserfaring - heraf 14 års erfaring som udvalgsformand for områderne sundhed, omsorg, beskæftigelse, integration og socialområdet.

I den periode har han også arbejdet i talrige nævn og bestyrelser.

arrow Råd kræver flere penge til pleje efter budgetskred
25. august 2021 kl. 13:37 Opdateret: kl. 13:16
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk