20. november 2019
»Golfbolden« er kendt af alle, som kører forbi Roskilde Lufthavn. Torsdag i den kommende uge er det planen, at den skal løftes ned af to store kraner. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

»Golfbolden« er kendt af alle, som kører forbi Roskilde Lufthavn. Torsdag i den kommende uge er det planen, at den skal løftes ned af to store kraner. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut efter 29 år: Lufthavns-vartegn pilles ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut efter 29 år: Lufthavns-vartegn pilles ned
Roskilde - 30. marts 2019 kl. 09:13
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 29 år er det slut. Fredag slukkede radartekniker Claus Olofsen for den store radar, som findes inde i »golfbolden« i hjørnet af Roskilde Lufthavn ud mod Køgevej ved Roskilde. Radaren har tjent sin herre Naviair godt, men nu er det forbi, og fredag klokken 10 blev den slukket.

- Den har givet os informationer fra et område, som strækker sig helt over til Bornholm. 400 kilometer væk har den kunnet hente oplysninger på fly, men vi lukker den ned, fordi vi ikke længere kan få de reservedele, som det kræver at drive den, siger Claus Olofsen, som også stod i teknikrummet for 29 år siden, da der blev trykket start på radaren.

Inde i golfbolden står der en 97 kvadratmeter stor radar, som stille og roligt har snurret rundt siden 1990 med 10 omgange i minuttet. Det er planen, at golfbolden løftes af på torsdag, hvis vejret tillader det. Derefter skal også radaren pilles ned. Beton-tårnet får dog lov at stå, for der skal stilles en ny radar op - den er dog kun 15 kvadratmeter stor, og oven på den sættes en ny, noget mindre kuppel.

- Vi skal have helt vindstille for, at de to store kraner kan løfte hele kuplen ned, så det er fair at sige, at vi satser på, at det bliver torsdag, uden at vi dog kan love noget, lyder det fra Claus Olofsen.

Når først kuplen med sine 11 tons er nede, skal metalplatformen på 45 tons også pilles ned.

- Vi er færdig med ombygningen til maj/juni. Men den nye radar er først i drift til oktober. Vi skal lige have kørt alle systemerne ind, fortæller Claus Olofsen.

Hele ombygningen af radaren kommer til at koste Naviair cirka 35 millioner kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk