28. september 2020
Selvom man ikke er så stor, kan man godt hjælpe naturen af med skraldet. Det er toårige Lauge Frandsen (tv.) og fætter Villads Clauson-Kaas fine eksempler på. De unge affaldshelte har fået orange veste syet af gamle festivaltelte, så de kan blive genkendt. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Selvom man ikke er så stor, kan man godt hjælpe naturen af med skraldet. Det er toårige Lauge Frandsen (tv.) og fætter Villads Clauson-Kaas fine eksempler på. De unge affaldshelte har fået orange veste syet af gamle festivaltelte, så de kan blive genkendt. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skraldesamlere i gang igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skraldesamlere i gang igen
Opdateret 21. juni 2020 kl. 14:21
Roskilde - 21. juni 2020 kl. 14:19
Af Kristian Jørgensen

Hundredvis af mennesker patruljerede søndag vandkanten langs Roskilde Fjord for at samle affald, andre har efterladt i naturen.

arrow Læs også: Minister og præsident med til affaldsdag

De skulle egentlig havde været af sted 26. april i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings (DN) store indsamling, men da den blev aflyst af coronaen, valgte Nationalpark Skjoldungernes Land, Roskilde og Lejre Kommune og Roskilde Oplevelseshavn også at aflyse den lokale pendant.

Efter restriktionerne er blevet lettet, valgte de at gennemføre oprydningen med to måneders forsinkelse for at holde fjordkysten ren for plastik og andet skrald.

- Vi prøver at se, om vi kan holde fast i to gange om året, når nu vi kan samles igen, siger Sofie Clauson-Kaas, naturvejleder i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Den anden indsamling finder sted 19. september ved den internationale World Cleanup Day. Der har tidligere også været forsøgt en tredje affaldsindsamling midt på sommeren, men to har vist sig at være et passende niveau i forhold til både at have indsamleropbakning, og at der er noget at komme efter mellem standsten og siv.

Teltveste til børnene

Den udskudte indsamlig bød også på en opgradering for de børnefamilier, der vælger at bruge nogle timer af deres søndag på at hjælpe naturen af med affaldet.

Ved alle 13 startsteder blev der uddelt små orange indsamlingsveste til børnene, så de kan blive genkendt som affaldssamlere. Vestene er syet af efterladte telte fra sidste års Roskilde Festival.

Bag initiativet står Affaldsimperiet, der er en af de organisationer, som er tovholder på de lokale indsamlingsruter langs fjorden. De har syet vestene og solgt dem til nationalparken, så de kan blive uddelt til små indsamlere lige fra Jyllinge Nordmark til Møllekrogen og Østskoven ved Skibby.

Før det første er vestene lavet, fordi de manglede. Når de voksne har veste på, vil børnene også have veste på. For det andet er det en måde at genbruge en lille sjat af flere tusind ton affald fra festivalen.

- Det er en minimal del, vi kan tage ud, men så bliver det da brugt til noget i stedet for bare at blive brændt, siger Per Karlsson fra Affaldsimperiet.

Rammer loftet

Affaldsimperiet står for indsamlingen fra Salvadparken til Risø, hvor omkring 15 indsamlere mødte op.

Heriblandt Ann-Britt Hansen, der før har samlet affald på eget initiativ, men nu har taget børnene Ditlev og Vigga Adeltoft til organiseret indsamling.

- Det er jo dejligt at kunne gøre en forskel. Jeg er selv skrædder og bæredygtigt tænkende, så når der er mulighed for det, vil jeg rigtig gerne give en hånd med sådan noget her, siger hun.

Fremmødet ved Lille Valby Strandpark er på niveau med mange andre indsamlingssteder. Roskilde Havn og Jyllinge skiller sig altid ud som trækplastrene, og her har tilmeldingerne ramt loftet.

- Vi håber ikke, der møder for mange spontant frem der, for de må jo ikke være flere end 50, siger Sofie Clauson-Kaas.

arrow 300 kilo affald indsamlet langs fjorden
03. juli 2020 kl. 12:43 Opdateret: kl. 12:18
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk