23. oktober 2021
Pengene til specialundervisning bliver beskåret og omfordelt mellem Roskildes folkeskoler. Foto: Per Christensen
Pengene til specialundervisning bliver beskåret og omfordelt mellem Roskildes folkeskoler. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoler utrygge ved ny fordeling på specialområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skoler utrygge ved ny fordeling på specialområdet
Roskilde - 10. september 2020 kl. 19:26
Af Kristian Jørgensen

Folkeskolerne får samlet set færre penge til specialområdet, til gengæld skal de ikke længere stå med lige så store udgifter til de elever, der har behov for specialundervisning.

arrow Læs også: Omvendt Robin Hood i specialundervisningen?

Det er overskriften på den nye pengefordeling til skolernes specialundervisning, som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har tilsluttet sig i skole- og børneudvalget. Både Venstre og SF tager dog forbehold for den nye model, mens Enhedslisten og Radikale Venstre har stemt imod.

Den endelige vedtagelse finder sted på det kommende byrådsmøde, hvor de to ja-partier kan stemme omfordelingen igennem, hvis ikke der sker ændringer i mellemtiden.

Ny fordeling
  • Samlet set får skolerne syv millioner kroner færre til specialområdet, når pengene bliver omfordelit.
  • De penge bliver flyttet over til PPR (kommunens pædagogisk-psykoligiske rådgivning), som fremover skal bære en større en del af finansiering og sikre, at de samlede udgifter til specialområdet holder sig inden for rammerne.
  • Hvor skolerne før betalte op til 564.000 kroner for en elev i specialtilbud, vil de nu få dækket 75 procent, når udgiften krydser 300.000 kroner.
  • På den anden side skal skolerne nu også betale, hvis børn i deres distrikt skal have specialtilbud i 10. klasse.
  • Ordningen skal indfases over to år, hvor der bliver givet kompensation til de skoler, som mister penge ved den nye fordeling.
  • Socialdemokratiet har foreslået at forlænge indfasningen til fire år af hensyn til de skoler, der mister penge.

En række skoler har i høringen udtrykt bekymringer om den nye fordeling af pengene, og det vil forbeholds-partierne se nærmere på inden vedtagelsen.

- Vi synes, modellen ser bedre ud, end det vi kom fra, men der er ting i høringssvarene, vi gerne vil kigge nærmere på: Om de skoler, der skal aflevere noget, bliver for voldsomt beskåret - og så i et år, hvor der kommer besparelser på skoleområdet. Vi vil gerne have, at skolernes økonomi bliver stabiliseret, så derfor vil vi sikre os, at vægtningen af det, skolerne bidrager med, er den rigtige, siger Jette Tjørnelund, gruppeformand og medlem af skole- og børneudvalget for Venstre.

Rammer tosprogsskoler
Skole- og børneudvalgsformand Jette Henning (S) forstår godt skolernes bekymring, men hun bider også mærke i, at de er tilfredse med, at deres finansiering bliver sat ned, så skolernes budget bliver mindre følsomt.

Hun har bemærket den største bekymring i forhold til de ændrede parametre, så man bruger forskningscenteret Vives indeks for specialundervisning. Det rammer skolerne med mange tosprogede elever, mens skoler som Himmelev og Absalon får flere penge, men det kan Jette Henning godt forsvare, da der ikke er en sammenhæng mellem elevernes baggrund og behovet for specialundervisning.

- Det er klart, at vi omfordeler mellem nogle skoler. Man kan sige, at selvom en skole som Himmelev ligger i et område, hvor der ikke er særlig store udfordringer, kan der sagtens være børn med behov for specialundervisning, og det er det, de her ressoourcer går til, siger hun.

V deler bekymring

Hedegårdenes Skole er den, der mister flest penge. Halvanden million kroner om året må de vinke farvel til, hvilket er 28 procent af deres nuværende specialbudget og seks procent af skolens samlede budget. Skolen bliver netop ramt af, at der ikke længere bliver fordelt penge efter, hvor mange tosprogede elever skolen har.

Hedegårdenes Skole står til at miste halvanden million kroner årligt til specialundervisning. Skolebestyrelsen frygter, at det vil gå ud over det gode inklusionsarbejde, der er sat i gang. Foto: Lars Ahn Pedersen

Besparelsen bekymrer skolebestyrelsen, som frygter, at det vil ramme søgningen til skolen, der i forvejen lider under, at forældre i området vælger den fra.

»Skolebestyrelsen stiller sig undrende og bekymrende over for den store forskel, kommunens skoler har udsigt til at skulle 'spare eller vinde' med den nye model. Skolebestyrelsen ønsker i dette høringssvar at stille spørgsmålet om, hvad Skole og Børneudvalget politisk tænker om Hedegårdenes Skoles fremtid i lyset af den store besparelse,« skriver bestyrelsen og inviterer sig selv til en drøftelse med udvalget.

Den bekymring vil Venstre godt gå videre med.

- Det er også en bekymring for mig, at Viby Skole - der lige har været gennem en stor omstrukturering og har haft besparelser - også skal aflevere en stor del. Det er nogle af de skoler, vi har et øje på i forvejen, man samtidig tager penge fra, siger Jette Tjørnelund.

Mere at tale om?

Hun håber nu, at partierne kan blive klogere på, hvad omfordelingen reelt betyder for skolernes økonomi, inden den bliver vedtaget i byrådet.

- 2021 bliver et lidt usædvanligt år. Der kommer rammebesparelser, og der skal indfases tidligere besluttede besparelser. Hvis vi så kommer med noget, hvor skolerne mister en stor del af deres indtægt, vil vi gerne have lov at se, hvordan det ser ud. Kan vi stå på mål for det, eller bliver det for voldsomt? siger Jette Tjørnelund.

Hun er med på, at besparelsen bliver modsvaret af, at skolerne bliver fritaget for en del af det økonomiske ansvar, og at der altid vil være nogle vindere og tabere i en omfordeling. Hun vil bare sikre sig, at det ikke bliver for voldsomt for nogle skoler.

Jette Henning kan ikke se behovet for at undersøge sagen yderligere.

- Vi har haft et rigtig stort forarbejde med denne her ressourcemodel i udvalget. Vi har haft flere udvalgs- og arbejdsmøder, så jeg synes, vi har arbejdet rigtig grundigt med den, hvor vi har kunnet spørge ind og have ønsker til, hvordan nogle af skolerne kan kompenseres. Vi har vendt rigtig mange sten undervejs, siger hun.

Usikker økonomi

Skolernes betænkeligheder ved den nye fordeling af penge til specialundervisning gælder selv Absalons Skole, der står til at få en million kroner mere.

Bestyrelsen skriver i sit høringssvar, at den store usikkerhed i udgifterne stadig vil være en stor udfordring for skolens samlede økonomi. For eksempel hvis der flytter børn med behov for specialtilbud til distriktet, eftersom deres budget ikke bliver tilpasset antallet af specialbørn.

»Vi mener at det er et problem at modellens socioøkonomiske parametre ikke følger de faktisk indskrevne elever på skolen. På Absalons Skole som har en del elever fra andre distrikter, især distrikter hvor de socioøkonomiske parametre fylder meget. Det betyder at vi ikke får de ressourcer som - ifølge modelens principper - modsvarer opgaven,« skriver de.

Skole- og børneudvalgets formand Jette Henning (S) peger på, at udgifterne til specialundervisning generelt går i vejret, og det handler om at ramme den rigtige balance for at tilskynde skolerne til at inkludere elever med særlige behov, men samtidig give dem noget sikkerhed.

- Modellen prøver at balancere de to hensyn med at give incitament til at have undervisning tæt på specialområdet, samtidig med at vi gerne vil tage toppen af finansieringsansvaret, når det bedste for barnet er at komme i et andet tilbud, siger hun.

arrow Udsultede skoler: Der er intet mere at spare af
29. september 2020 kl. 13:52 Opdateret: kl. 12:10
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk