
Folkeskolerne i Roskilde er ikke trygge ved, hvad der venter dem i horisonten, når Roskilde Kommune har gennemført sammenlægningen af de to folkeskoler i Jyllinge og de to i Viby, som byrådet skal tage endelig stilling til sidst på måneden.
Uroen omkring Roskilde Kommunes håndtering af skoleområdet har fået skolebestyrelserne til at samle sig i et netværk, som vil arbejde for at få politikerne til at prioritere folkeskolerne økonomisk og politisk.
- Jeg har da en bekymring for, at det ikke bliver sidste gang i Roskilde Kommunes historie, at man finder på at røre ved skolestrukturen, siger Gitte Holm, der er formand for Trekronerskolens bestyrelse og inititativtager til netværket.
DAGBLADET Roskilde har talt med flere skolebestyrelsesformænd, der ikke er interesserede i at blive sammenlagt i store enheder, men som ser de kommende sammenlægningerne som en mulig forløber for flere ændringer.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her