13. juni 2021
Viby Skole har annulleret en sammenlægning af tre kommende 1. klasser til to klasser. Det betyder samtidig, at skolen får et større underskud i dette skoleår. Foto: Lars Kimer
Viby Skole har annulleret en sammenlægning af tre kommende 1. klasser til to klasser. Det betyder samtidig, at skolen får et større underskud i dette skoleår. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skole dropper klassesammenlægninger: Nu står underskuddet til at vokse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skole dropper klassesammenlægninger: Nu står underskuddet til at vokse
Roskilde - 11. juni 2021 kl. 17:31
Af Britt Nielsen

Forældrene til de kommende 1. klasseselever på Viby Skole kom til tasterne, da de i slutningen af maj fik besked om, at skolen planlagde at lægge tre klasser sammen til to. Nu kan forældrene ånde lettet op, da skolen har valgt at annullere sammenlægningen.

arrow Læs også: Forældre i oprør over klassesammenlægning

I et brev til skole- og børneudvalget skriver skolebestyrelsen, at formanden for udvalget Jette Henning (S) har bedt skolen om at genoverveje klassesammenlægningen for de kommende 1. klasser.

Det har skolen taget til efterretning, så klasserne alligevel ikke bliver slået sammen.

Større underskud
Men det betyder samtidig, at skolens forventede underskud bliver større. Viby Skole så ind i et underskud for 2021 på 2,5 millioner kroner. Sammen med forvaltningen har skoleledelsen derfor finkæmmet budgettet for at finde mulige besparelser på både kortere og længere sigt.

Underskuddet var nedbragt til 1,9 millioner kroner, hvor klasseoptimering var den væsentligste årsag til besparelsen.

Skolebestyrelsen beder i skrivelsen byrådet tage initiativ til en egentlig evaluering af sammenlægningen af de to folkeskoler i Viby, sådan som det blev lovet, da skolesammenlægningen blev effektueret fra skoleåret 2019/2020.

- Det er der behov for, da den økonomiske ramme er langt fra det, vi blev stillet i udsigt. Vi har bemærket, at Nordskolen er blevet kompenseret økonomisk, da de med deres nuværende adskilte struktur ikke har mulighed for at klasseoptimere, skriver skolebestyrelsen i sit brev.

Kan ikke skrue mere
Mia Graae, der er formand for skolebestyrelsen på Viby Skole, peger på, at blandt andet ændringer i de ressourcemodeller, som fordeler penge til skolerne, har været i ugunst for Viby Skole.

Det så ellers pænt ud, da de to skoler i Viby blev lagt sammen for to år siden. Skoleledelsen gik samlet fra seks personer til fire, og så blev klasser på nogle klassetrin lagt sammen. Det skulle give en sund økonomi til skolen. Alligevel ser hverdagen anderledes ud.

- Vi føler, vi har holdt for. Vi har trukket store veksler på skoleledelsen. og medarbejderne har skullet løbe stærkt, siger Mia Graae og forklarer, at når skolen skal finde besparelser, så får de blandt andet hjælp af økonomifolk fra forvaltningen.

- Vi kan ikke skrue mere, så kammer det over, siger Mia Graae og oplyser, at de ikke har kunnet finde besparelser i samme størrelsesorden som klassesammenlægningen.

Kan få problemet igen
Mia Graae pointerer, at hverken skoleledelse eller skolebestyrelsen var glade for at skulle slå klasser sammen. Nu står skolen til et større underskud, og når skoler har underskud, bliver det enten løst ved, at der kommer en ekstra bevilling, eller at skolen må dække underskuddet over nogle år på sit budget.

- En mulighed er, at vi bliver tvunget til at finde andre besparelser, siger Mia Graae.

Selv om skolen får tilskud per klasse, så er det et kringlet regnestykke, og det bliver klart dyrere for Viby Skole på sigt, at de nu har tre klasser i stedet for to på denne årgang.

- Nu kommer der igen tre små 0. klasser, og så har vi måske problemet igen til næste år, siger Mia Graae og forklarer, at klasseloftet er anderledes for 0. klasse end 1.-9. klasse, og derfor laver de ikke to klasser med det samme.

arrow Børn og voksne skal lære at bruge ny minirundkørsel
06. maj 2021 kl. 09:40 Opdateret: kl. 09:40
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk