17. september 2019
Lektor på RUC, Tove Kruse, har været formand for Roskilde Katedralskoles bestyrelse siden 2007, men stopper per 1. august.
Lektor på RUC, Tove Kruse, har været formand for Roskilde Katedralskoles bestyrelse siden 2007, men stopper per 1. august.
Foto: FOTOGRAF@BOYEKOCH.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skiftedag på Katedralskolen: Ny formand efter 12 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skiftedag på Katedralskolen: Ny formand efter 12 år
Roskilde - 12. juni 2019 kl. 07:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 12 år som bestyrelsesformand for Roskilde Katedralskole har Tove Kruse valgt at takke af per 1. august. Da Roskilde Katedralskole i 2007 overgik fra Roskilde Amt til at blive en selvejende institution, blev gymnasiets første professionelle bestyrelse nedsat, og Tove Kruse, lektor og forsker på RUC, blev formand. Hun har nu meddelt, at hun ønsker at forlade posten.

arrow Læs også: Ungdomsoprøret prægede Katedralen i 1969

- Jeg går radikalt ned i tid, og i den forbindelse afvikler jeg opgaver, hvor jeg repræsenterer RUC. Det gælder også Roskilde Katedralskole. Jeg har været formand i 12 år, og det har været 12 gode år - på et af de bedste, mest dynamiske og bedst ledede gymnasier i Danmark. RKS er vokset både kvantitativt og kvalitativt. Der har været fokus på både rammer og indhold. Jeg har været glad for samarbejdet med de elever, medarbejdere og eksterne repræsentanter, der har siddet i bestyrelsen gennem tiden, for samarbejdet med sekretariat og ledelse, og selvfølgelig ikke mindst for mit tillidsfulde og konstruktive samarbejde med rektor Claus Niller, siger Tove Kruse.

Fra rektor Claus Niller lyder en kæmpe tak for indsatsen:

- Tove har gennem sine 12 år som bestyrelsesformand gjort en ekstraordinær indsats for skolen. Hun har med stor fornemmelse for en bestyrelsesformands opgaver forstået at finde balancen mellem bestyrelsens strategiske sigte og ledelsens varetagelse af den daglige drift. Og hun har sammen med den øvrige bestyrelse evnet at varetage Roskilde Katedralskoles overordnede interesser - altid med øje for eleverne, siger han.

Siden 2007 har skolen gennemgået en stor udvikling. Elevsøgningen er massiv, og antallet af klasser er vokset fra 32 til 53. Bygningerne er blevet moderniseret og udbygget. Og med stor opbakning fra bestyrelsen er der iværksæt en lang række faglige og sociale indsatser og initiativer, der skal sikre eleverne det bedst mulige gymnasieforløb. RUC skal nu udpege et nyt medlem til bestyrelsen, som herefter konstituerer et nyt formandskab.

arrow Video og billeder: Katedralen fejrede 50 år på Holbækvej
10. april 2019 kl. 13:33 Opdateret: kl. 13:58
arrow Katedralskolen - fra Domkirkepladsen til Holbækvej
06. april 2019 kl. 12:03 Opdateret: kl. 18:20
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk