21. september 2021
Hal 12 er i denne uge fyldt med børn og unge, der er på skatecamp.
gallery icon

Se billedserie

Hal 12 er i denne uge fyldt med børn og unge, der er på skatecamp.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skatehal emmer igen af stemning og kaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skatehal emmer igen af stemning og kaos
Roskilde - 14. juli 2021 kl. 17:54
Af Lars Ahn Pedersen

Der er liv i Hal 12 igen. Efter at have været coronalukket til langt hen på foråret og sidenhen kun med plads til 25 brugere ad gangen er der igen fart over feltet i den store skatehal på Musicon i Roskilde. Egentlig holder hallen sommerlukket i juli, men i denne uge er der skatecamps for børn og unge, og det er dem, som suser op og ned ad ramperne.

arrow Læs også: Roskilde Festival står bag nyt forsamlingssted

- Det var meganederen at se folk stå ude i regnen, fordi de ikke måtte bruge faciliteterne, mens der var lukket, siger Benjamin Klitte-Egeberg.

Han er skateinstruktør i Hal 12 og er også en af underviserne på skatecampen, som er for alt lige fra nybegyndere til børn med flere års erfaring på skateboard, rulleskøjter og løbehjul.

- Vi har fem-seks unger med, som aldrig har stået på skateboard før. Mange af børnene har den samme alder, som da jeg selv startede, og vi håber, at de vender tilbage efter ferien, for det er et af formålene med vores camps, siger Benjamin Klitte-Egeberg, som begyndte at skate i Hal 12, da han var 12 og gik over til at blive instruktør som 18-19 årig.

- Nedlukningen gav os mulighed for at udvide og bygge om i hallen, men jeg har savnet stemningen og kaosset, siger han.

Flere og flere piger

For Hal 12s formand, Thea Jasmontas, er det også sød musik i ørerne at høre bassen dunke i højttalerne, mens børnene griner, når de afprøver, hvad de har lært på skatecampen.

- Nogle af børnene er gået fra, at de skulle holdes i hånden den første dag til, at de dagen efter kører rundt for sig selv. De får også øjnene op for, at det er en holdsport, hvor man lærer fra hinanden. Det er ikke som i fodbold, hvor alle laver den samme øvelse 10 gange og så går videre til næste øvelse, siger hun.

Personligt glæder det Thea Jasmontas, at der i år er 15 piger, som har meldt sig til skatecampen, fordi sporten tidligere har været meget domineret af drengene. Hal 12 har selv været med til at vende den udvikling ved at have træningsaftener kun for piger, og på nogle af efterårets hold er kønsfordelingen 50/50.

- Jeg husker selv, hvordan det var, da jeg startede, hvor det kunne være lidt skræmmende at være den eneste pige. Det er vigtigt for sporten at få pigerne med og give dem deres eget rum, siger hun.

Hal 12s formand Thea Jasmontas glæder sig over, at flere og flere piger har fået øjnene op for skatesporten. Foto: Jens Wollesen

Færre hjemme i år

Hal 12 havde også skatecamp sidste år, og der var der så mange tilmeldte, at det blev nødvendigt at holde den to gange.

- I år kan vi godt mærke, at der er flere, som er ude at rejse. Sidste år var alle hjemme, og de havde ikke noget at lave, så vores hold blev fyldt op på ingen tid, siger Thea Jasmontas.

Skatecampen fortsætter onsdag og torsdag med endnu en løbehjulcamp, der ikke kun holder sig til skatehallen, men også gør brug af Rabalderparken og pumptrackbanen på Eriksvej.

- Mange starter med løbehjul, inden de senere går over til skateboard. Vi vil gerne vise, at det ikke kun er de små børn, som løber på løbehjul, så vi har voksne instruktører, og der er også netop kommet et løbehjul-landshold, fortæller Hal 12-formanden.

Fremtiden er sikret

Siden skaterne rykkede ind i Hal 12 i 2006 som nogle af de første på Musicon, har de skullet leve med usikkerheden om, at de muligvis ikke kunne få lov at blive i den gamle fabrikshal.

Den usikkerhed blev ryddet af bordet, da byrådet før sommerferien vedtog, at Hal 12 skal renoveres og udvikles for 20,5 millioner kroner.

- Vi har et stort ønske om at udvide og renovere, og nu er der kommet fuldt drøn på igen efter en lang periode, hvor der ikke skete noget, siger Thea Jasmontas.

Planen er at udvide skatehallen fra de nuværende 1400 til 2250 kvadratmeter ved blandt andet at tage en sidebygning i brug. Derudover skal hallen bygges sammen med det kommende parkeringshus, der skal opføres lige ved siden inden for de kommende år. Tanken er nemlig, at p-huset skal kunne bruges af skaterne uden for myldretid, så de kan skate mellem de to bygninger.

En hårfin balance

Hal 12 håber også at kunne rejse midler fra fonde, så der bliver råd til tilskuerfaciliteter, ny café og et tagareal til koncerter og skatekonkurrencer.

- Det bliver megaspændende med de fremtidige planer. Personligt ønsker jeg, at vi får verdens fedeste park, der tiltrækker de allerbedste, og hvor der er plads til tilskuere. Det vigtigste er dog, at det forbliver autentisk og stadig føles som Hal 12, så det er en hårfin balance, siger Benjamin Klitte-Egebjerg.

Hal 12 venter på at få brandmyndighedernes tilladelse til at tage sidebygningen i baggrunden i brug. Foto: Jens Wollesen

arrow Vind billetter til Alphabeat på Musicon
12. juli 2021 kl. 13:23 Opdateret: kl. 13:23
arrow Street Food Festival håber tredje gang er lykkens gang
30. juni 2021 kl. 05:46 Opdateret: kl. 13:02
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk