30. maj 2020
I weekenden brændte spejderne i Jyllinges største shelter. Spejderne opdagede først, at det var sket, mandag formiddag, da de ikke fik besked. Foto: De blå spejdere Jyllinge Gruppe
gallery icon

Se billedserie

I weekenden brændte spejderne i Jyllinges største shelter. Spejderne opdagede først, at det var sket, mandag formiddag, da de ikke fik besked. Foto: De blå spejdere Jyllinge Gruppe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Shelter brændt ned: Spejderne fik ikke besked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Shelter brændt ned: Spejderne fik ikke besked
Opdateret 22. maj 2020 kl. 15:21
Roskilde - 22. maj 2020 kl. 10:11
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gruppeleder hos de blå spejere i Jyllinge Gruppe, Helene Robdrup kan ikke skjule sin ærgrelse. Det største shelter på spejdergrunden er brændt.

- Der er lagt så meget arbejde og hjerteblod i de shelters, siger Helene Robdrup og fortæller, at det er spejdere på 12-13 år, som selv har bygget det med hjælp fra voksne.

Det var endda lidt tilfældigt, at spejderne blev opmærksomme på det brændte shelter.

- Det var hytteformanden, som opdagede det mandag formiddag, da han var ude at få med hunden. Han synes noget jord så mærkeligt ud og gik derned, siger Helene Robdrup og fortæller, at de efterfølgende fandt ud af, at Roskilde Brandvæsen har været forbi lørdag formiddag ved 10-tiden for at slukke branden.

- Vi er ikke blevet orienteret. Det er mærkeligt. Men nogen har anmeldt og tilkaldt brandvæsenet, og det er vi glade for, siger Helene Robdrup og fortæller, at spejderne nu vil prøve at opklare, hvad der er sket, og hvorfor de ikke har fået noget at vide.

Fordi branden bliver slukket lørdag formiddag, er en af teorierne, at det kan være et bål fra fredag aften, som ikke er blevet slukket ordentligt. Blæsten kan have kastet gløder op på shelter, hvor de så har fået fat.

- Der er nogle unge mennesker, som godt kan lidt at hænge ud ved shelterne. Men det plejer ikke at være et problem. Vi ved jo dybest set ikke, om det er de unge, som har lavet bål, siger Helene Robdrup og fortæller, at de jævnligt går forbi og taler med de unge.

Dyrt med nyt shelter

Det shelter, som er brændt, er to år gammelt og har plads til 10 sovende personer. Ved siden af er der et mindre shelter med plads til syv personer, som ikke er kommet til skade i forbindelse med branden.

Selv om spejderne selv har bygget shelterne, så koster et stort shelter 30-40.000 kroner at lave. Spejderne har tidligere søgt fondsmidler til shelterne.

- De penge har vi ikke lige. Denne sommer var shelteret vigtigt for os. Sommerlejrerne er aflyst, så vi ville have brugt den til lejr herhjemme. Vi kommer til at savne den, siger Helene Robdrup og fortæller, at flere via Facebook allerede har tilkendegivet, at de vil hjælpe med at få en ny shelter lavet.

Spejderne er i gang med at undersøge, om de kan få erstatning fra deres forsikring.

- Vi har talt om med børnene om, at det kan være et uheld, siger Helene Robdrup og fortæller, at måske kan opbygningen af et nyt shelter være en mulighed for at skabe nyt sammenhold i spejdergruppen.

De to shelter bliver også brugt af de grønne spejdere i Jyllinge.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk