25. november 2020
Hverken DSU, Radikal Ungdom eller Liberal Alliance Ungdom i Roskilde har oplevet sager om grænseoverskridende adfærd. Billedet er fra Ung Grundlovsdag i Hvedstrup i 2017, hvor en række ungdomspolitikere deltog i et panel. Foto: Kim Rasmussen
Hverken DSU, Radikal Ungdom eller Liberal Alliance Ungdom i Roskilde har oplevet sager om grænseoverskridende adfærd. Billedet er fra Ung Grundlovsdag i Hvedstrup i 2017, hvor en række ungdomspolitikere deltog i et panel. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sexismen: Ingen travle hænder i ungdomspartierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sexismen: Ingen travle hænder i ungdomspartierne
Roskilde - 24. oktober 2020 kl. 10:13
Af Kristian Jørgensen

Lidt for travle hænder på andres kroppe og sexistiske bemærkninger er ikke noget, medlemmerne i Roskildes politiske ungdomspartier har været udsat for. I hvert fald ikke ifølge de lokalformænd, DAGBLADET har haft i tale.

- Jeg har været medlem siden 2016 og har deltaget i ni ud af ti arrangementer, og der har aldrig været noget på nogen måde. Det er selvfølgelig vigtigt, at lokalforeningen er et trygt sted at være, for lige så meget som det er politik, er det et socialt fællesskab, siger Jakob Frederiksen, formand for Liberal Alliance Ungdom i Roskilde.

Samværspolitik

En TV2-dokumentar har oprullet seksuelle krænkelser i politiske ungdomspartier. Blandt andet i Liberal Alliance og Socialdemokratiet, men heller ikke DSU Roskilde har haft sager om grænseoverskridende adfærd.

- Jeg har ikke oplevet noget, siger formand Chili Preisler-Andersen, som peger på, at DSU de seneste år har lavet en samværspolitik, der tager skarpt afstand fra den slags og ekskluderer krænkere.

Handler om kulturen

I Radikal Ungdom Roskilde har de lavet en tryghedsordning for at gøre foreningens kultur så god som mulig, men det er ikke en udløber af aktuelle sager eller dokumentaren, som de har kendt til længe.

- Jeg har været aktiv i snart to år og har været lokal forperson i over et år. Siden jeg blev aktiv, har vi på hvert møde haft et punkt om, hvordan vores lokale kultur er, og hvordan vores samvær er med hinanden, og i min tid har jeg ikke oplevet noget, sige lokalformand Tobias Lawaetz.

Selvom der ikke er nogen sager, synes han, partiforeningen skal blive ved at se på sig selv, og hvad de kan gøre bedre.

- Det vigtigste for mig er ikke politik, det er at være med til at skabe en god og tryg organisation, hvor folk har lyst til at komme og engagere sig, siger Tobias Lawaetz.

Kulturændring

I Liberal Alliance Ungdom har de ikke iværksat konkrete initiativer mod sexisme, men Jakob Frederiksen hilser kulturændringen i politik velkommen.

- Ungdomspartier er ikke et sted, hvor man screener medlemmer for, om de kunne finde på at gøre sådan nogle ting. Jeg tror, det handler om at skabe en kultur, hvor det ikke hører hjemme, siger han.

Konservativ Ungdom i Roskilde har heller oplevet sager om sexisme, oplyser formand Mikkel Grøndahl.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk