12. juli 2020
Studenterne på Roskilde Katedralskole plejer at slutte dimissionen af med, at alle kaster deres huer. I år måtte de nøjes med at vifte med dem, så alle havde styr på deres ejendele. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Studenterne på Roskilde Katedralskole plejer at slutte dimissionen af med, at alle kaster deres huer. I år måtte de nøjes med at vifte med dem, så alle havde styr på deres ejendele. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Studenter måtte vifte med huerne i stedet for at kaste dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Studenter måtte vifte med huerne i stedet for at kaste dem
Roskilde - 24. juni 2020 kl. 19:42
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Huevift i stedet for huekast, håndsprit på bordene og ingen håndtryk fra rektor. Intet var, som det plejede at være, da Roskilde Katedralskole onsdag holdt de to sidste ud af i alt seks dimissioner på tre dage. Gymnasiet havde fået arrangeret sit kantineområde på en sådan måde, at tre klasser kunne være til stede i hver deres afdeling, så alle kunne se rektor Claus Niller på scenen eller på en af de opstillede storskærme.

arrow Læs også: Studenter sagde tak for mad til deres madmor

Men det var trods alt at foretrække frem for alternativet, nemlig at afslutningen på gymnasietiden slet ikke blev fejret, hvilket var en reel mulighed for bare et par måneder siden,

- Jeg var virkelig bange for, at det ville blive aflyst, især da nedlukningen blev forlænget, og vi ikke blev nævnt i lang tid, siger en af de nye studenter, Cornelia Fromsejer fra 3.s.

Så da det blev meddelt, at eleverne fik lov at vende tilbage, og at de både ville få studenterkørsel og dimission, var glæden stor.

- Det var super optur. Jeg havde næsten givet op og troede ikke på, at der ville blive holdt translokation. Da det med 1.g'erne skete (en gruppe elever fra en 1.g-klasse på Katedralskolen tog på tur til Sverige, og seks af dem fik efterfølgende konstateret, at de var smittet med Covid-19, hvilket førte til, at hele årgangen blev sendt hjem, red.), var jeg bange for, at det også ville ramme os andre, siger klassekammeraten Zaki Højlund Guldhammer, som har stået for morgensamlingerne på Katedralskolen.

Cornelia Fromsejer erkender, at hun ikke troede, at vognturene ville blive til noget, og hendes forældre Dorte og Jens Fromsejer indrømmer også, at de holdt vejret, selv om de prøvede at holde modet op hos datteren.

- Men det gjorde glæden så meget større. Jeg synes, de unge har været superseje. De har været gode til at se mulighederne i situationen, og det har været dejligt at opleve, siger Dorte Fromsejer.

- Det hele endte, som det skulle, men man må sige, at de fik en optakt, som ingen havde drømt om, siger Jens Fromsejer.

arrow Billeder: Vognturen er bare vigtig
25. juni 2020 kl. 19:14 Opdateret: kl. 19:14
arrow Video og billeder: Handelsskolen fejrer studenter på p-pladsen
25. juni 2020 kl. 14:38 Opdateret: kl. 13:16
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk