27. september 2020
Godt 60 børn og deres forældre var samlet i Skolehaven til indvielsen af friskolen Bifrost onsdag klokken 11. Den første rigtige skoledag fortsætter torsdag, hvor eleverne for første gang har undervisning. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Godt 60 børn og deres forældre var samlet i Skolehaven til indvielsen af friskolen Bifrost onsdag klokken 11. Den første rigtige skoledag fortsætter torsdag, hvor eleverne for første gang har undervisning. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Første skoledag for højt begavede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Første skoledag for højt begavede
Opdateret 13. august 2020 kl. 18:32
Roskilde - 13. august 2020 kl. 12:13
Af Anna Weinø

Det nybyggede klatrestativ er fuld af kravlende børn. Et par jordbunker vidner om, at legepladsen er ganske ny. Enkelte børn er også gået ombord i jorden, mens forældrene står i små grupper og snakker. Det er allerførste skoledag på den nye friskole Bifrost.

arrow Læs også: Hårdt weekendarbejde gav billige møbler til ny skole

Der er knap 60 børn i klasserne på den nye skole onsdag formiddag. Lærere og elever er ved at lære hinanden bedre at kende, inden den officielle indvielse i skolehaven går i gang.

»Hvorfor skal jeg i skole?«

- Hvorfor skal jeg gå i skole? Jeg lærer jo alligevel ikke noget.

Sådan spurgte 12-årige Alexandra Caroline Kähler Kyed sine forældre gang på gang, da hun gik på friskole i Holbæk.

En dag læste bedsteforældrene om Bifrost i avisen, og familien tænkte: Det prøver vi!

- Jeg håber på at få den udfordring, jeg ikke fik på min gamle skole, siger Alexandra, der skal starte i den ældste klasse, der er en blanding af 6. og 7. klasse. De er 20 i alt og har allerede mødt hinanden et par gange inden første skoledag.

- Hvis jeg kan få et barn hjem, der brokker sig over lektierne, så vil det være rigtig nice, siger mor til Alexandra, Agnethe Kähler Kyed.

Alexandra Caroline Kähler Kyed på 12 år skal gå i 7. klasse på Bifrost. Hun håber på at blive udfordret mere end på sin tidligere skole. Hendes mor Agnethe Kähler Kyed håber, at hun for en gangs skyld får et barn hjem, der kan brokke sig lidt over lektierne. Hendes Far Kasper Kyed håber, at Alexandra bliver glad og får nogle gode venner. Foto: Anders Ole Olsen

»Jeg er selv højt begavet«

I skolehaven står lærer Arendse Løvind Andersen og taler med to af sine nye elever.

- Jeg elsker engelsk! Udbryder den ene pige, da Arendse fortæller, at hun underviser i dansk og engelsk. Selvom hun glæder sig til at være lærer, så er hun også meget nervøs, fortæller Arendse.

- Jeg er selv et af de højt begavede børn, jeg er bare lidt større end de andre. Jeg har ikke meget lærererfaring, men jeg ved, hvad der sker i børnenes hoved, siger hun.

- Kære børn, tillykke med jeres nye skole! Bestyrelsesformand Caroline Stokholm Clemmesen byder velkommen til dagens indvielse.

- Bifrost er regnbuen, der forbinder Midgård og Asgård. På jeres skole vil Bifrost være symbolet på naturvidenskaben, hvor I finder svar på verden, og på kunsten, hvor I finder svar på jer selv, fortsætter hun.

Glæde over Bifrost

De fleste børn leger ufortrødent videre, mens forældrene lytter til de fire talere, der alle er begejstrede over Bifrost.

Borgmester Thomas Breddam glæder sig over, at Bifrost er åbnet netop i Roskilde.

Rektor ved RUC Hanne Leth Andersen glæder sig over, at skolen åbner på universitetet og ser frem til samarbejde.

Skoleleder Jesper Høyer Zacho glæder sig over alle de forældre, der har hjulpet skolen på benene.

Til slut hejses flaget af et par nye elever, og så er skolen officielt åben, mens dagen officielt er forbi.

Torsdag morgen møder børnene op til den første skoledag uden forældrene ved deres side.

Mange af børnene har allerede mødt hinanden i løbet af sommeren. Inden den officielle indvielse mødte børnene for første gang op i klasserne, hvor de hilste på hinanden og deres lærer. Foto: Anders Ole Olsen

arrow Ny skole er næsten klar til første skoledag
02. august 2020 kl. 08:42 Opdateret: kl. 15:01
arrow Begavede børn skal gå i skole ved universitet
14. maj 2020 kl. 05:01 Opdateret: kl. 12:51
arrow Ny skole skal være et frirum for begavede børn
21. december 2019 kl. 06:03 Opdateret: kl. 16:30
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk