2. december 2020
FC Zulu (gule trøjer) er tilbage i dobbelt forstand. TV2 Zulu har genoplivet fodboldholdet og skulle have vist serien i foråret, men det fik corona sat en stopper for. Spillerne genoptog træningen i juni og spillede en træningskamp mod Jyllinge FCs superveteraner for at få pudset formen af. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

FC Zulu (gule trøjer) er tilbage i dobbelt forstand. TV2 Zulu har genoplivet fodboldholdet og skulle have vist serien i foråret, men det fik corona sat en stopper for. Spillerne genoptog træningen i juni og spillede en træningskamp mod Jyllinge FCs superveteraner for at få pudset formen af. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: FC Zulu testede formen mod superveteraner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: FC Zulu testede formen mod superveteraner
Roskilde - 30. juli 2020 kl. 10:44
Af Lars Ahn Pedersen

Kultfodboldholdet FC Zulu er på vej tilbage til skærmene efter 14 års pause, som er endt med at blive en smule længere end planlagt. Egentlig skulle serien have været vist i foråret som optakt til EM i fodbold, men så kom der en pandemi på tværs, og alt blev sat på pause.

arrow Læs også: De næste FC Zulu-helte udklækkes i Jyllinge

- Vi skulle have været færdig den 12. maj, men så blev det hele rykket, og vi så ikke hinanden i to en halv måned, siger Thomas Elmar, som er holdets fysiske træner.

Thomas Elmar er også forretningsfører i Jyllinge FC, og det er grunden til, at FC Zulu har trænet på kunstgræsbanen på Spraglehøj Idrætscenter siden januar. Han kender Zulu-træner Mark Strudal fra deres fælles fortid i FC Nordsjælland, og da Nordisk Film havde svært ved at skaffe banetider på kunstgræs i København, blev blikket vendt mod Jyllinge. Det er også grunden til onsdag aftens træningskamp mod Jyllinge FCs superveteraner, som FC Zulu brugte til at få testet formen.

Efter den lange pause, hvor spillerne måtte selvtræne derhjemme, blev træningen genoptaget i starten af juni.

- Nu har vi haft fem uger med dem, og vi kan se store fremskridt. Da jeg så dem den første gang i januar, tænkte jeg, at det aldrig ville blive til et fodboldhold, men de er nået længere, end jeg havde forventet, siger Thomas Elmar.

Træningskampen mod superveteranerne fra Jyllinge FC understreger Thomas Elmars ord, for FC Zulus »fodbold-analfabeter« var faktisk ganske godt med i kampen og havde i 1. halvleg tre friløbere, som burde have ført til mål. I stedet viste superveteranerne deres rutine og udnyttede deres chancer til at score tre mål i slutningen af halvlegen, så de ved pausen førte 3-0.

I 2. halvleg havde FC Zulu vinden i ryggen, og aldersforskellen begyndte at blive tydelig i takt med, at superveteranerne blev trætte. Zulu-drengene havde nærmest alt spillet, og Jyllinge FC var kun sjældne gæster på modstanderens banehalvdel. Det kneb dog fortsat med skarpheden foran mål, og det var først til allersidst, at det lykkedes FC Zulu at få scoret til slutresultatet 3-1 - ironisk nok på en kontra efter et hjørnespark til Jyllinge. Målet modtog aftenens største bifald fra tilskuerne, og der blev spøgt med, at der var længe siden, der sidst havde været så mange til en kamp på Spraglehøj. Den nye sæson af FC Zulu begynder på TV2 Zulu den 6. september.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk