21. juni 2018
For femte gang bliver Stafet for Livet afholdt i Byparken i Roskilde, hvor der bliver gået og løbet for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Foto: Katrine H. Kristensen
gallery icon

Se billedserie

For femte gang bliver Stafet for Livet afholdt i Byparken i Roskilde, hvor der bliver gået og løbet for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Foto: Katrine H. Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: 700 løb og gik for kampen mod kræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: 700 løb og gik for kampen mod kræft
Roskilde - 26. maj 2018 kl. 17:00
Af Katrine H. Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkring 700 mennesker havde gjort kondiskoene klar, da der lørdag blev gået og løbet for Stafet for Livet, som fortsætter natten over. Stafetten varer i 24 timer og afholdes for femte gang i Byparken i Roskilde, hvor alle pengene går til kræftens bekæmpelse.

arrow Læs også: Stafet for Livet udfordrer virksomheder og foreninger

To af dem som løber for Stafet for Livet er veninderne Christina Louise O'Neill og Rikke Lynge. Det er første gang de deltager, og helt ekstraordinært har de valgt at løbe og gå de 24 timer helt selv.

- Jeg spurgte Christina sidste år, om hun ikke ville være med til at løbe et marathon. Christina foreslog Stafet for Livet i stedet, da pengene gik til en god sags tjeneste. Jeg sagde ja med det samme uden rigtig at vide, hvad jeg kastede mig ud i, siger Rikke Lynge.

Begge piger er opsatte på, at de skal gennemføre 24-timers løbet, da hver en bane tæller til indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse. En bane er 350 meter, og hvis man tager Byparken med er det en kilometer.

- Det var bare en kæmpe motivationsfaktor. Min morfar fik kræft sidste år, hvor han var i et hurtigt behandlingsforløb, hvor han døde kort tid efter. Nu har min farfar også fået kræft, så jeg løber for dem i dag, siger Rikke Lynge.

- Jeg er fysioterapeut og har rigtig mange patienter, som har kræft, så jeg tænker på dem, når jeg løber i dag, siger Christina Louise O'Niell.

Når pigerne i morgen er færdige, har de hver især løbet og gået omkring 100 kilometer. Det ville dog ikke være muligt uden familien.

- Vi har nogle familier, som bakker os så meget op. De skal sidde her i 24 timer og heppe på os. Vores fædre tager over og løber for os, når vi skal have noget mad eller skal på toilettet eller bliver interviewet som nu. Men ellers gør vi det selv. Det bliver så hårdt. Men vi gør det, og vi er seje, siger Christina Louise O'Niell.

Sidste år var der et overskud til Kræftens Bekæmpelse på 170.000 kr. Ole Gyldengren håber på at kunne nå et overskud på omkring 200.000 i år.

- Vi håber på at kunne overgå sidste år. Ved et arrangement som dette håber vi på at tænde et håb hos de kræftramte og pårørende samtidig med, at vi mindes dem, vi har mistet. Håbet giver muligheden for at kæmpe videre, siger formand for løbet i Roskilde, Ole Gyldengren.

Læs hele artiklen i mandagens avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk