22. januar 2018
Winnie Liljeborg og kronprinsesse Mary klippede i fællesskab den røde snor, som markerede, at Julemærkehjemmet Liljeborg nu er officielt åbnet. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Winnie Liljeborg og kronprinsesse Mary klippede i fællesskab den røde snor, som markerede, at Julemærkehjemmet Liljeborg nu er officielt åbnet. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se alle de gode billeder: Mary indviede en drøm der er blevet virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se alle de gode billeder: Mary indviede en drøm der er blevet virkelighed
Roskilde - 12. januar 2018 kl. 15:08
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnene på Julemærkehjemmet Liljeborg fik en ekstra oplevelse under deres ophold, da julemærkehjemmet fredag blev officielt indviet og fik besøg af kronprinsesse Mary.

arrow Læs også: Borgmester: Historien skal nok ende godt

Hun gav sig tid til at tale med børnene på sin vej op ad den røde løber, hvor hun blandt andet spurgte nogle af børnene, hvor længe de har været på den nye julemærkehjem.

Selve indvielsen foregik i Multisalen, som stadig lugtede lidt af maling.

Det er tre år siden, at Winnie Liljeborg donerede 60 millioner kroner til et helt nyt julemærkehjem. Siden er den gamle husholdingsskole blevet ombygget, og der er bagved bygget en helt ny bygning, som rummer værelser, motionsrum og andre faciliteter. Der er også indkøbt og ombygget et nabohus, som nu er Liljeborg Skole. I alt er donationen endt i omegnen af 100 millioner kroner.

Winnie Liljeborg lagde da heller ikke skjul på, at julemærkehjemmet er en drøm, som er blevet til virkelighed.

- I dag er en festdag for de børn, som allerede er her, og dem som kommer, sagde Winnie Liljeborg i sin tale.

De mange gæster så en lille film om Liljeborgs tilblivelse, og de hørte et kor med 18 seje børn fra julemærkehjemmet synge sangen om Liljeborg.

Der er udgivet et særark med julemærker i anledning af Liljeborgs åbning. Gæsterne fik et ark, og det helt specielle ark nummer ét overrakte Tolga Unlüce, som i øjeblikket bor på julemærkehjemmet, til kronprinsessen med et lille buk.

Freja Linde Christensen er også et af de børn, som bor på hjemmet. Hun holdt en fin lille tale om, hvordan hun havde det skidt med sig selv, men har fået det bedre under sit ophold.

Tolga Unlüce og Lærke Sommer holdt den røde snor, som kronprinsesse Mary og Winnie Liljeborg sammen klippede over for at markere, at Julemærkehjemmet Liljeborg nu er officielt åbnet.

Kronprinsessen og andre af de prominente gæster fik en rundvisning af forstander Henrik Hougaard Bøtkjær, hvor de oplevede nogle børn i fuld sving i motionsrummet og besøgte nogle børn på deres værelser. Den kongelige gæst sluttede af med at tale med nogle børn i skolekøkkenet, hvor de var i gang med at lave frokost.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde lørdag den 13. januar. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk