25. september 2021
Ros Efterskole har to gange holdt åbent hus i Kurhuset på Sct. Hans, men nu er åbningen udskudt til 2021. Og selv det er stadig temmelig usikkert, fordi det endnu ikke er afgjort, om Roskilde Kommune køber Vesthospitalet, som Kurhuset er en del af. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Ros Efterskole har to gange holdt åbent hus i Kurhuset på Sct. Hans, men nu er åbningen udskudt til 2021. Og selv det er stadig temmelig usikkert, fordi det endnu ikke er afgjort, om Roskilde Kommune køber Vesthospitalet, som Kurhuset er en del af. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sct. Hans-fremtid er afgørende for efterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sct. Hans-fremtid er afgørende for efterskole
Opdateret 24. oktober 2019 kl. 14:32
Roskilde - 24. oktober 2019 kl. 14:21
Af Kristian Jørgensen

Det er nu eller aldrig for Ros Efterskole, der har fået en frist til udgangen af 2020 til at finde et sted at etablere sig, hvis Roskilde Kommune skal stille en garanti på fem millioner kroner.

arrow Læs også: Stikket trukket på efterskole

Skepsissen begyndte at melde sig for noget tid siden, men økonomiudvalget er blevet overbevist om, at det er værd at give efterskolen endnu en chance.

- Det her er ikke første gang, vi har set på den, for at sige det mildt. Nu har jeg så forstået på oplægget, at man har fået nogle partnere, der gør, at det kunne blive realiseret, og det er baggrunden for, at man siger, at nu må det blive til noget eller ikke, siger Henning Sørensen (S), der er medlem af økonomiudvalget.

Var alligevel ikke i mål

Lotte Nowack, der er initiativtager til Ros Efterskole, er for det første glad for, at kommunen nu har forlænget garantien. Det er den første forudsætning for, at de kan komme videre.

- Det er det, der skal til, for vi skal bruge mere tid for at få det til at falde i hak med de bygninger, vi kigger på, og får finansieringen til at falde på plads. Det åbner det her for, og vi er utrolig glade for, at Roskilde Kommune bakker op om det her, siger hun.

Ros Efterskole vil gerne flytte ind i Kurhuset på Sct. Hans. De troede også, at de var i mål, da loven blev ændret, så efterskoler har mulighed for at leje deres lokaler.

Det er alligevel ikke blevet til noget endnu, fordi Roskilde Kommune har planer om at købe den vestlige del af Sct. Hans af Region Hovedstaden for at udvikle området.

Det stiller efterskolen i en klemme, fordi det ikke kan svare sig at leje Kurhuset af regionen, hvis de to år senere skal flytte.

De håber derfor på en afklaring af, om Roskilde Kommune køber området, og om de så vil leje Kurhuset ud til efterskolen.

Ikke andet på hånden

Lotte Nowack kan endnu ikke løfte sløret helt for efterskolens muligheder, men det er stadig Kurhuset, som er deres hovedprioritet.

- I den bedste af alle verdener, er det stadig der, vi helst vil ligge. Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis man kigger på hjemmesiden, er der billeder af Kurhuset, og vi håber da stadig, at det kommer i spil. Vi har kigget på, hvad der er af andre bygninger i Roskilde med en egnet beliggenhed, og lige nu er der ikke noget up front, siger hun.

Håb om åbning i 2021

En afklaring af, hvem der ejer Kurhuset, er altså en væsentlig forudsætning for at komme videre. Falder tingene i hak, hænger planerne om en åbning i 2021 stadig sammen.

Potentialet for en outdoor-efterskole er til stede. Især i Københavnsområdet og Nordsjælland er interessen stor.

- Jeg blev ringet op af forældre så sent som i sidste uge, og der var mange i foråret. Jeg tror stadig på projektet, men vi er bare nødt til at få alle de store sten til at falde på plads med de bygninger, siger Lotte Nowack.

Lange udsigter

Ros Efterskole kan komme til at vente længe - og måske for længe - på et svar på, hvem der skal eje Kurhuset på Sct. Hans, hvor efterskolen satser på at etablere sig.

Foreløbigt er det stadig meget luftigt, hvor tæt kommunen er på at kunne købe Vesthospitalet på Sct. Hans.

- Det er Region Hovedstaden, der afgør, hvem de sælger til. Der er da ikke nogen tvivl om, at vi er interesserede i at udvikle Sankt Hans, men det kommer an på betingelserne for at overtage det, siger Henning Sørensen, medlem af økonomiudvalget for Socialdemokratiet.

Flere faktorer i spil

Han har ikke noget bud på, om et køb kan falde på plads i tide til, at Ros Efterskole kan få en afklaring inden udgangen af 2020.

- Som jeg forstår det, skal flere ting falde på plads, og det arbejder Hovedstaden med. Der er før nogen, der har budt på, hvordan sådan noget udvikler sig, uden de har fået ret, og jeg vil nødig stille mig op i køen. Jeg forstår på Hovedstaden, at de er interesserede i at komme videre med det, for det er ikke deres plan at fortsætte i en uendelighed med det - men derfra er der et stykke vej til, at Roskilde køber det, siger han.

Begrundet håb

Henning Sørensen kan heller ikke sige endnu, om en efterskole i Kurhuset indgår i kommunens planer, såfremt de køber området.

Han kan godt se, at Ros Efterskole står i en klemme, så længe Kurhusets fremtid står hen i det uvisse. Endda samtidig med at skolen er sat under pres af kommunen for at finde et sted at være.

- Det er fint, at de holder krudtet tørt i efterskolen, og det er også baggrunden for, at vi har sagt ja til at forlænge deres garanti. Ud fra de informationer vi har fra efterskolen, er der begrundet håb om en afklaring i 2020, men det er ikke en forudsætning for, at kommunen køber noget, siger han.

arrow Nyt benspænd for efterskole
12. november 2020 kl. 13:27 Opdateret: kl. 13:16
arrow Efterskole hænger i en tynd tråd
12. november 2013 kl. 14:30 Opdateret: kl. 09:35
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk