21. oktober 2020
Selv om Roskilde Kommune endnu ikke officielt er ejer af Sct. Hans Vest, så har kommunen allerede lavet en helhedsplan for området, som skal være kommunens nye udviklingsområde, de næste mange år. Foto: Roskilde Kommune
gallery icon

Se billedserie

Selv om Roskilde Kommune endnu ikke officielt er ejer af Sct. Hans Vest, så har kommunen allerede lavet en helhedsplan for området, som skal være kommunens nye udviklingsområde, de næste mange år. Foto: Roskilde Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sct. Hans: Her er kommunens plan for området, de endnu ikke ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sct. Hans: Her er kommunens plan for området, de endnu ikke ejer
Roskilde - 04. september 2020 kl. 19:01
Af Lars Kimer

Selv om kommunen endnu ikke formelt er ejer af Sct. Hans Vest, som i dag ejes af Region Hovedstaden, har kommunen allerede lavet en helhedsplan for, hvad der skal ske med området, når kommunen forventes at overtage området i 2022, hvor Region Hovedstaden ophører med at bruge bygningerne som psykiatrisk hospital.

En helhedsplan er et lidt fluffy værktøj med præsentationer af visioner for området. Kommunen har i dette tilfælde valgt at satse på at gøre Sct. Hans Vest til byens »helende, rekreative baghave«. Så må læserne selv fylde i hvad de ord må dække over.

Læser man helhedsplanen, som byrådet i aftes besluttede at sende i høring, finder man hurtigt ud af, at kommunen for det første ikke længere har tænkt sig at holde fast i at noget hedder Sct. Hans Vest - og Sct. Hans Øst - nu skal det slet og ret bare kaldes for Sct. Hans.

Helt ind til havnen
Og noget, som man som måske er gået hen over hovedet på mange af byens beboere, er, at det ikke bare er bygningerne i Sct. Hans »Vest«, og omkringliggende grønne arealer, som kommunen overtager. Kommunen overtager faktisk de grønne arealer ud mod fjorden helt henne fra Roskilde Havn.

Måske derfor handler to af de fire delvisioner for området da også om arealerne uden om de spændende gamle bygninger.

Kommunen vil nemlig arbejde med en sammenhængende naturkorridor helt fra Store Kattinge Sø og via Gedevadsrenden ud i det store naturområde, som skærer ned midt gennem Sct. Hans. Dernæst er der en vision om at gøre parklandskabet i området mere spændende at opholde sig i.

Byggeri i tre områder
De to sidste visionspunkter handler om bygningerne i området, både de nuværende og dem, som forventes at komme til. De nuværende bygninger skal så nænsomt som muligt omdannes til boliger, og nye bygninger skal både huse yderligere boliger, men også erhverv. De skal ifølge helhedsplanen først og fremmest »styrke områdets harmoni.« På nuværende tidspunkt er der ikke lavet nogen tegninger af, hvordan nyt byggeri skal se ud, eller placeres i området. Det er kommunens plan, at der - når området er færdigbebygget - er 35.000 kvadratmeter boligareal i området. 16.731 af dem - hverken mere eller mindre - vil være nybyggeri, som planlægges til at blive placeres tre steder i området - ved Enghus, ved Parkhus og ved Markhusene.

Der er planlagt et borgerarrangementet om planen. Det skal finde sted den 19. september og bliver formentlig i digital form.

Der har været psykiatrisk hospital på Sct. Hans Vest siden 1816. Planen for områdets fremtid forventes at kunne vedtages politisk i første kvartal af 2021.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk