11. april 2021
Hanne Høyer og Karen Margrethe Lund overrakte mandag 29. marts 25 eksemplarer af den nye Højskolesangbog til Hospicechef Karin Højgård Jeppesen (th.).
gallery icon

Se billedserie

Hanne Høyer og Karen Margrethe Lund overrakte mandag 29. marts 25 eksemplarer af den nye Højskolesangbog til Hospicechef Karin Højgård Jeppesen (th.).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sange for livet på Hospice Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sange for livet på Hospice Sjælland
Opdateret 08. april 2021 kl. 09:09
Roskilde - 07. april 2021 kl. 14:46
Af Tekst og foto: Tomas Skov

- Det er fantastisk, hvad sang gør for og ved mennesker, sagde formand for Støtteforeningen for Hospice Sjælland, Karen Margrethe Lund, ved overrækkelsen af 25 eksemplarer af den nye Højskolesangbog mandag 29. marts.

Hospicechef Karin Højgård Jeppesen tog imod den nye udgave af den populære sangbog, og med bogsættet fulgte den tilhørende Melodibog, så flyglet i orangeriet fremover kan komme i anvendelse til akkompagnement af de mange, smukke sange.

- Vi har faktisk ikke sunget i mange måneder, og vi glæder os til snart at kunne synge sammen igen, sagde Karin Højgård Jeppesen ved modtagelsen.

Farvel til mormor

Hospicechefen regner dog med fortsat at opbevare den gamle udgave af Højskolesangbogen, eftersom yndlingssangen på Hospice Sjælland, nemlig 'Mormors kolonihavehus' er blevet siet fra i den seneste udgave.

Af hensyn til corona-restriktionerne måtte sygeplejerske Charlotte Dyresberg indtage orangeriet alene for at synge for på henholdsvis 'Lyse nætter', Forårsdag' og den mindre kendte 'Giv os tiden tilbage'.

Plads til flere

Støtteforeningen for Hospice Sjælland har til formål at støtte op om aktiviteter, der kan bidrage til atmosfæren for patienter og pårørende på Hospice Sjælland.

Disse tiltag tager form af sang, musik, oplæsning, foredrag, musik og underholdning - men også kunst og planter har stået på indkøbs­listen. Støtteforeningen har i dag omkring 600 medlemmer, men der er stadig plads til flere.

- Vi vil gerne nå ud til endnu flere også yngre medlemmer, og så er det vores mål at udbrede kendskabet til hospice-tanken i det hele taget, siger næstformand Hanne Høyer.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk