10. juli 2020
Karin Mejding og Ida Lehrmann Madsen er blandt rundviserne i L.A. Rings Atelier. Her sidder de ved det bord i haven, som L.A. Ring har lavet. Her kan gæsterne prøve kræfter med at male deres eget billede. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Karin Mejding og Ida Lehrmann Madsen er blandt rundviserne i L.A. Rings Atelier. Her sidder de ved det bord i haven, som L.A. Ring har lavet. Her kan gæsterne prøve kræfter med at male deres eget billede. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sæsonåbning i L.A. Rings Atelier: Kunstnerens hustru kunne også male

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæsonåbning i L.A. Rings Atelier: Kunstnerens hustru kunne også male
Roskilde - 31. maj 2020 kl. 12:44
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stregerne er sat med stor nøjagtighed på de akvareller, Sigrid Ring har malet, da hun var ung og endnu hed Sigrid Kähler. Planter og blomster er næsten fotografiske i deres udtryk.

arrow Læs også: Maleren fra Bjerget - pragtværk om L.A Ring og hans liv

L.A. Rings Atelier i Brøndgade har normalt åbent fra påske, men lige som hos så mange andre, er sæsonåbningen blevet skubbet. I år sætter L.A. Rings Atelier fokus på kunstnerens hustru, Sigrid.

L.A. Ring er allerede et navn, da han får ordre til at male ejeren af Kähler, Herman Kählers to døtre Ebba og Sigrid Kähler og forelsker sig i Sigrid. Maleriet hedder Forår og kan ses på Den Hirschprugske Samling.

De bliver gift i 1896, da Sigrid er bare 21 år. L.A. Ring er 20 år ældre. Ægteskabet giver tre børn, som Sigrid sætter fokus på. Umiddelbart maler hun ikke herefter.

- Børnene siger, at hun har været en god støtte for L.A. Ring, fortæller kunsthistoriker Ida Lehrmann Madsen, der viser rundt på første sal, hvor udstillingen om Sigrid Ring er sat op.

L.A Rings Atelier har lånt en række af Sigrids originale akvareller, som er i privat eje. Derudover er der blevet lavet reproduktioner af andre af Sigrids værker.

- Hun bliver ved med at være glad for blomster og planter og går op i haven, fortæller Ida Lehrmann Madsen.

Sigrid arbejder som maledame på Kählers værksted i Næstved inden sit ægteskab og har også været med til at dekorere eksempelvis vaser.

- Hun har været en del af et kunstnerisk miljø, fortæller Ida kunsthistoriker Ida Lehrmann Madsen og oplyser, at Sigrid Ring dør af en lungesygdom, få dage før sin 49 års fødselsdag.

I udstillingsrummet står også et fint gammelt chatol, som L.A. Rings Atelier har fået doneret af et barnebarn. Det har været Sigrids, og øverst har hun lavet fine dekorationer.

I en skuffe lå en sangbog.
- Det er en ung pige, der har siddet og tegnet i sin sangbog, siger Karin Mejding, som også viser rundt.

Hun viser det lille montre, hvor sangbogen ligger. Bogen er slået op på en side, hvor man kan se, at Sigrid har tegnet en blomsterranke langs teksten.

En dygtig håndværker

Familien Ring boede i det store hus, som er nabo til atelieret. L.A. Ring køber det lille hus, hvor L.A. Rings Atelier har til huse for at bruge det til at male nogle af sine billeder.

Det er dog ikke meget, han bruger det. Han bygger huset ud med egne kræfter og overvejer at flytte derned, men ender med at sælge det.

- Han var en dygtig håndværker, siger Karin Mejding, som bor ikke langt fra huset og blev interesseret i hele historien.

Hun var derfor med i den gruppe, som i 2014 stiftede en forening og arbejdede mod at lave besøgscentret for at bevare historien om L.A. Rings tilknytning til Sankt Jørgensbjerg.

Projektet lykkedes, da Winnie Liljeborg købte huset. Foreningen lejer huset, og efter en renovering kunne besøgscentret åbne i 2017.

Der kommer 1000 gæster om året. Halvdelen kommer normalt som en del af en gruppe, men indtil videre venter L.A. Rings Atelier med grupperundvisninger i år.

L.A. Rings Atelier har reproduktioner af kunstneren, da malerierne i dag har en høj værdi. Der er dog enkelte originale ting i huset, men ellers er det meningen, at huset skal give et tidsbillede og vise et typisk Sankt Jørgensbjerg-hus.

En stor biografi

I haven står blandt andet et solidt betonbord, som L.A. Ring selv har lavet. Da der i øjeblikket kun må være seks gæster i huset ad gangen, er der mulighed for at sidde her og prøve at gøre Sigrid kunsten efter og male et blomstermotiv.

- Haven er altid åben. Det er der mange, som bliver overrasket over, fortæller Karin Mejding.

I huset er der også mulighed for at se en række film. Der er blandt andet et kort interview med Henrik Wivel, som lige har fået udgivet en ny bog om L.A. Ring.

Karin Mejding forklarer, at det er den største biografi siden en udgivelse fra 1934.

- Ham fra 1934 havde løbende talt med Ring, men Henrik Wivel har brugt flere forskellige kilder, fortæller Karin Mejding og oplyser, at bogen kan købes i besøgscentret.

Årets nyhed er et læserum på første sal, hvor gæster kan sidde og læse i forskellige bøger.

L.A. Rings Atelier har åbent klokken 12-16 i weekender og på helligdage frem til efterårsferien.

arrow Venner trækker L.A. Rings hustru frem i lyset
28. maj 2020 kl. 08:08 Opdateret: kl. 11:31
arrow Mesterværk om L.A. Ring: Han satte aldrig en farve forkert
16. maj 2020 kl. 20:15 Opdateret: kl. 10:12
arrow Rings Venner skal igen på pengejagt
16. august 2018 kl. 15:13 Opdateret: kl. 12:21
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk