

Se billedserie
Det er nu officielt Tomas Breddam, der er borgmester i Roskilde, efter Joy Mogensen har forladt posten for at blive kulturminister, og viceborgmester Poul Andersen har vikarieret sommeren over.
Breddam fik ved et byrådsmøde onsdag eftermiddag hængt borgmesterkæden på sig af forgængeren som det synlige bevis på, at han nu er borgmester.
Byrådssalen var fyldt med solbrændte mennesker og let stemning, da dagens byrådsmøde udelukkende handlede om at udnævne Tomas Breddam og omfordele et par udvalgsposter, men alt var klappet af på forhånd, så der var ikke noget at diskutere.
Til gengæld lød der et sjældent stort og langvarigt bifald i den normalt mindre muntre sal, da Tomas Breddam havde fået kæden på. Et halvt minut varede klapsalverne, og de var ligeså langvarige, da der blev taget afsked med Joy Mogensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her