28. maj 2020
Alt tyder på, at der igen er æg i reden hos storkeparret Ida og Emil, men det vides ikke, hvor mange Ida har lagt, da det endnu ikke har været muligt at få sendt en drone op. Foto: Jens Wollesen
Alt tyder på, at der igen er æg i reden hos storkeparret Ida og Emil, men det vides ikke, hvor mange Ida har lagt, da det endnu ikke har været muligt at få sendt en drone op. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så er der storkeæg hos Ida og Emil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er der storkeæg hos Ida og Emil
Roskilde - 06. april 2020 kl. 14:14
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er det for alvor blevet forår. På det lille gartneri mellem Gundsølille og Østrup er forår lig med storkeæg, for storkene Ida og Emil holder stadig til på toppen af gartneriets gamle skorsten. Og storkeæg er der allerede i reden.

arrow Læs også: Video: Godt med plads i storkereden i år

- Der er nu hele tiden en stork på reden, og det er tegn på, at der nu ligger flere æg, og at rugningen er indledt, lyder det fra gartneriets ejer, Jens Andersen til storkene.dk

- Hanstorken Emil har i hvert tilfælde gjort sit til, at hunstorken Ida har lagt befrugtede æg. De har været i gang med parringer i flere uger - så hvis ikke æggene er befrugtede, er det ikke Emils skyld, siger han til storkene.dk

Sender en drone op

Men hvor mange æg, der er i reden, er lige nu usikkert.

- Det har ikke været vejr til, at vi har kunnet få en drone i luften og se, hvor mange æg de har, men det håber vi på, at vi kan få klaret i løbet af påsken. Vejret skulle blive godt til det, siger formand for storkene.dk Jess Frederiksen til DAGBLADET Roskilde.

Et storkepar har typisk mellem fire og seks æg. Men Jess Frederiksen tror nu mest på, at der er fuld rede hos Ida og Emil.

- De plejer at være særdeles produktive, hvad angår antallet af æg, så det er overvejende sandsynligt, at der er seks æg i reden, siger han.

De tidligste æg har parret allerede ruget på i en uges tid, så Jess Frederiksen forventer, at der er små næb i reden omkring den 1. maj.

Har været vidt omkring

Vinteren har i øvrigt set et særdeles aktivt storkepar.

- De har virkelig været omkring, meget mere end de plejer. I februar var de meget aktive. De holder sig på en normal vinter tæt på gartneriet, der er ikke meget føde at hente i naturen på det tidspunkt, så hvorfor brænde energi af på at lede? Men det valgte de altså i år. De har været i Taastrup og i Ganløse. Vi er rimelig sikre på, at det er fordi, de har kunnet søge naturlig føde i store dele af vinteren. De foretrækker den naturlige føde, det giver dem en varieret kost, og det holder de mest af, siger Jess Frederiksen.

Ida og Emil er fra 1997 og er altså begge 23 år begge. I naturen bliver storkepar ved med at få unger, til de er omkring 30 år.

- Nu har de jo et liv, hvor foder ikke er en mangelvare, og de rejser ikke sydpå, så vi går og håber på, at der er 8-10 år med unger tilbage i dem endnu, siger Jess Frederiksen.

Kom på besøg

I år er Ida og Emil igen det eneste storkepar på Sjælland, mens to par allerede er rykket ind i Jylland.

- Det går rigtig, rigtig godt med storkebestanden i den nordlige del af Tyskland, det nyder Jylland godt af, men det kniber med at få storkene til at slå sig ned på Sjælland. Men vi håber, siger Jess Frederiksen.

Skulle man have lyst til at besøge storkene i påsken, så skal besøgende huske på, at storkene skal ses fra Store Valby Vej. Derfra er der frit udsyn til reden, og der er lavet en lille p-lomme med et informationsskilt. Det vil være en god ide at tage kikkert med. Reden ligger på sydsiden af vejen nærmest midt mellem Gundsølille og Østrup. I Østrup bruger mange i øvrigt tiden på at gå en tur i Fugleværnsfondens fuglereservat ved Gundsømagle Sø.

arrow Ornitologer jubler: Syv storkepar er på rede i Danmark
12. maj 2020 kl. 12:47 Opdateret: kl. 12:48
arrow Nu kendes kønnet på storkeungerne
28. juni 2019 kl. 17:15 Opdateret: kl. 17:15
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk