28. oktober 2020
Den seneste trivselsundersøgelse viser, at medarbejderne er meget tilfredse med Roskilde Kommune som arbejdsplads. Blandt andet derfor tror Gitte Kronbak (S) ikke, at kommunen risikerer at blive den ghettoarbejdsplads, som Anne Remme Jakobsgaard advarer imod.
Den seneste trivselsundersøgelse viser, at medarbejderne er meget tilfredse med Roskilde Kommune som arbejdsplads. Blandt andet derfor tror Gitte Kronbak (S) ikke, at kommunen risikerer at blive den ghettoarbejdsplads, som Anne Remme Jakobsgaard advarer imod.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S-ordfører forstår frustrationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-ordfører forstår frustrationer
Roskilde - 22. september 2020 kl. 15:41
Af Steen Østbjerg

- Rammebesparelser er aldrig fede.

arrow Læs også: Besparelser er ikke lig med stigende forråelse

Sådan siger Gitte Kronbak, Socialdemokratiets politiske ordfører, som har læst det usædvanlige høringssvar, som snart forhenværende byplanlægger i Roskilde Kommune, Anne Remme Jakobsgaard, har sendt til byrådet i anledning af det forslaget til budget for 2021.

Høringen er fortsat i gang, men Gitte Kronbak konstaterer, at der i andre af de høringssvar, der allerede er kommet ind, findes den samme frustration over rammebesparelserne, som Anne Remme Jakobsgaard giver udtryk for.

- Den frustration anerkender jeg, og jeg forstår godt, at når vi skal spare 1,5 procent, kan medarbejderne blive usikre på, hvor den falder. Men i forligsteksten har vi netop skrevet, at besparelserne skal udmøntes i samarbejde med medarbejderne, og i sidste ende er det ledernes ansvar, at der er en balance mellem opgaver og ressourcer, siger Gitte Kronbak.

Rammebesparelsen er besluttet af et overvældende flertal i byrådet - 29 af 31 mandater står bag budgetforliget - og Gitte Kronbak har det fint med, at der er mange skuldre til at bære den politiske beslutning.

- Vi kunne godt have besluttet rent politisk, hvor vi ville have besparelserne - det gjorde vi sidste år - men det er på både godt og ondt, fordi vi i byrådet måske ikke har hele billedet med. Derfor lægger vi det ud til lederne i år, siger Gitte Kronbak.

Hun vil dog ikke skrive under på, at Roskilde Kommune risikerer at miste alle sine gode medarbejdere og har sat kursen mod at blive en »ghettoarbejdsplads,« sådan som Anne Remme Jakobsgaard mener.

- Den præmis køber jeg ikke ind på. Det er rigtigt, at vi har en stor personaleomsætning - også større, end vi har sat som mål - men det er der fokus på, og der er sat initiativer i gang, fx med seniorordninger og onboarding af nye ledere. Og i den seneste trivselsundersøgelse fra 2019 ligger vi rigtig godt, og medarbejderne giver generelt udtryk for, at de trives, så Roskilde Kommune er fortsat en god arbejdsplads. Men det er da klart, at det ryster en organisation og giver anledning til frustrationer, når der skal spares - men det er nødvendigt af hensyn til kommunens likviditet, siger Gitte Kronbak.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk