19. oktober 2021
Koret Di Vers og dirigent Ditte Rønn-Poulsen begyndte den musikalske byvandring i Palægården. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Koret Di Vers og dirigent Ditte Rønn-Poulsen begyndte den musikalske byvandring i Palægården. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rummelighed og sang på byvandring med Di Vers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rummelighed og sang på byvandring med Di Vers
Roskilde - 20. september 2021 kl. 15:22
Af Britt Nielsen

Di Vers' medlemmer er meget tydelige med røde bøllehatte på, og på Palægårdens solgule vægge giver det en forårs- eller sommerstemning.

Og det var da også meningen, at byvandringen med sang skulle finde sted i foråret 2020 under Ramadanen, men med 1,5 års forsinkelse kan arrangementet endelig blive gennemført.

Temaet for byvandringen er Roskilde, mangfoldighed og rummelighed.

Der er solgt i omegnen af 50 billetter, og snart er koret samlet med publikum i en halvcirklen omkring sig.

Først er der opvarmning i bedste morgensangsstil. Alle er med på den, og der bliver både sagt lyde og rystet armen.

- Arh..., lyder det fra menneskemængden, hvor alle klapper sig selv på brystet.

Sommerstemningen fortsætter med den første sang »Lyse nætter«, som Alberte Winding er kendt for.

- Nu kommer lydene igen. Og verden vælter pludselig in. Med parasoller og sandaler, synger Di Vers.

Teksten kunne næsten handle om det liv, der er på vej tilbage efter, at coronarestriktionerne er væk.

Publikum bliver opfordret til at synge med på omkvædet.

- Hvor er I gode. Der er potentielle kormedlemmer her, lyder det fra dirigent Ditte Rønn-Poulsen.

Næste sang er skrevet af en ung Lise Flindt-Jensen, inden hun kom til at hedde Nørgaard.

Hun vandt i 1950 en konkurrence om at skrive en sang til Roskilde. Det blev »Vi synger om Roskilde«.

Det er en meget stemningsfuld sang, der hylder Roskilde og blandt andet nævner Domkirken og torvet, som meget passende er naboer til Palægården og det syngende kor.

Første del af byvandringen er overstået, og turen går videre til Ayasofya Mosken i Allehelgensgade. Percussionist Anders Hvidberg-Hansen går forrest på turen med en tromme.

Alle er velkomne

I moskens forgård fortæller Halime Yilmaz om byggeriet af moskeen, som blev indviet i 2018 og kostede 20 millioner kroner.

Oprindelig lå der et gammelt autoværksted på adressen, som Roskildes muslimske gæstearbejdere købte i 1989 for at have et værested.

- De regnede med, at de skulle hjem efter få år, men de får etableret sig, og når børnene er startet i skole, er det svært at rejse hjem, siger Halime Yilmaz og forklarer, at derfor gik de i gang med moskebyggeriet.

- Der er over 800 medlemmer af denne moske. Alle er velkomne til at kigge ind i moskeen, fortæller Halime Yilmaz og røber, at de er tæt på at have samlet de sidste penge ind, så der ikke er gæld i bygningen.

Del glæde og sorg

Isam B, der både er solosanger, men også tidligere var kendt som en del af trioen Outlandish, er gæstesolist.

- Vi gør ikke det her nok, siger Isam B med henvisning til det at være samlet og synge.

Han fortæller et citat af Muhammed, hvor pointen er, at man skal dele sin glæde og sin sorg med sin nabo.

- Det betyder, at hvis din nabo får et barn, og du ikke ved noget, så har du ikke gjort dit job som menneske godt nok, siger Isam B, inden han synger »Ramadan i København«, som han selv har været med til at skrive til Højskolesangbogen.

- Himlen er aften-rød. Glasset af følelser. Dadler og mælk og brød. Glæden der følger trop, synger Isam B, og der er en helt særlig stemning i moskeens gård.

Efter et par sange mere går turen videre til Roskilde Gymnasium, hvor kimen til Roskilde Festival blev lagt, inden byvandringen slutter på museumsøen og en fortælling om vikingetiden.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk