13. juni 2021
Roskilde Rotary Klub vil gerne gøre byens kilder mere synlige og vil præsentere Roskilde Kommune for et projekt, der skal finansieres med fondsmidler. På billedet ses Sankt Ibs Kilde. Foto: Kim Rasmussen
Roskilde Rotary Klub vil gerne gøre byens kilder mere synlige og vil præsentere Roskilde Kommune for et projekt, der skal finansieres med fondsmidler. På billedet ses Sankt Ibs Kilde. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rotary klar med projekt for Roskildes kilder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rotary klar med projekt for Roskildes kilder
Roskilde - 12. oktober 2020 kl. 15:21
Af Steen Østbjerg

Der bør gøres noget for at bringe kilderne i Roskilde til ære og værdighed. Det er tanken bag et grydeklart projekt, som byrådets plan- og teknikudvalg bliver præsenteret for efter efterårsferien.

arrow Læs også: Oplev Roskildes historie til fods: 5. del - Kurbade og frontløbere i Roskilde i 1800-tallet

Den slags ville ofte komme fra kommunen selv, men ikke i dette tilfælde, for det er Roskilde Rotary Klub, der har taget initiativet til det foreløbige arbejde.

- I vores organisation arbejder vi med mange projekter både internt og eksternt, og vi har bygget skoler i Afrika og hjulpet børn i Grønland, og så var der ikke langt til at starte et projekt om kilderne, siger Leif Hansen, som er ophavsmanden til Roskilde Rotary Klubs kildeprojekt.

Sankt Hans Kilde ved Roskilde Domkirke er en af de fem kilder, som er med i Roskilde Rotary Klubs projekt. Foto: Kim Rasmussen

En overset kulturarv

At tankerne blev ledt i den retning, skyldtes nu i første omgang et af hans børnebørn, som havde været på tur med skolen for at se byens kilder. Det var så interessant, at det inspirerede hele familien til at tage på deres egen kildetur.

- Fornemmelsen var, at det er en kulturarv, der ikke helt har den opmærksomhed, som den har fortjent. Det talte vi om i klubben, og nedsatte en arbejdsgruppe, som har lavet en projektbeskrivelse, siger Leif Hansen.

Det er første gang, klubben har taget et initiativ af slags, men det er ikke ensbetydende med, at det er novicer, der driver projektet frem.

- Vi er jo en forening, hvor alle har en erhvervsmæssig baggrund, og i vores virksomheder er vi vant til at lede projekter, lave projektbeskrivelser, finde højt kvalificerede underleverandører og skabe resultater. Det vil vi gerne udnytte til at hjælpe byen, siger Leif Hansen.

Roskilde Rotary Klub foreslår, at der kan komme lys i bunden af brønden på Sankt Gertruds Kilde, og at området omkring udspringet kan redesignes. Foto: Kim Rasmussen

Skal gøres synlige

Projetet udpeger i første omgang fem kilder - Helligkorskilden, Sankt Ibs Kilde, Sankt Hans Kilde, Sankt Gertruds Kilde og Maglekilden - som hver især beskrives, både fysisk og historisk, samtidig med at der er konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at gøre dem til synlige aktiver for byen.

I Sankt Gertruds Kilde kan der fx komme lys i bunden af brønden, og hele området omkring udspringet kan redesignes, eventuelt med en glaspyramide, og ved Maglekilde er der forslag om at give kildehuset sin oprindelige kegleformede trækonstruktion tilbage - for blot at nævne nogle eksempler. Nogle forslag er dyre, andre er billige, for at forbedre skiltningen koster ikke nogen herregård.

- Kilderne bør have en meget mere fremtrædende placering og gøres til objekt for turisterne og også for byens borgere. De rummer en fantastisk historie. Roskilde er den by i Nordeuropa, der har det største kildevæld, men kildernes fremtoning kan styrkes meget, både når man besøger dem og i markedsføringen af Roskilde, og dét er også en del af projektet, siger Leif Hansen.

Maglekilde havde oprindelig et kildehus med en kegleformet trækonstruktion, og Roskilde Rotary Klub foreslår, at den kunne genopføres. Foto: Kim Rasmussen

Vil selv bidrage

En realisering af projektet er ikke gratis. Roskilde Rotary Klubs bud er, at det vil koste op til 12 millioner kroner - et meget stor beløb, selv hvis man forestillede sig, at det var kommunekassen, der skulle betale gildet. Men det forestiller rotarianerne sig ikke.

- Selvfølgelig er det fint, hvis kommunen bidrager med noget - vi regner også selv med at bidrage - men meningen er, at vi skal ud at finde fonde, der vil bidrage, siger Leif Hansen.

Udvalgsformand er positiv

I den kommende uge bliver projektet præsenteret for Romu, og plan- og teknikudvalgets formand, Jens Børsting (S), har allerede givet det en positiv modtagelse.

- Det er et rigtig godt indspil. Det er klart, at det er en kommunal opgave at godkende det i den sidste ende, men der er nogle spændende tanker i det, siger Jens Børsting.

Han tilføjer, at der også er andre, der har gjort sig tanker om at gøre noget ved kilderne i byen, så han forventer, at kommunen i første omgang får en koordinerende rolle.

- Nu tager vi en snak om det i udvalget, og så forestiller jeg mig, at vi danner os et overblik og undersøger, hvad der skal til. Der kan ske alt fra fritlægning af forløb gennem byen, som kan koste mange penge, til noget, som er mere enkelt, men det kan være, det kan tages i etaper. Jeg håber, at udvalget kan se, det er en spændende idé og er med på det, så længe vi ikke skal betale noget, siger Jens Børsting.

Helligkorskilden er en af de fem kilder, som er med i Roskilde Rotary Klubs projekt. Foto: Kim Rasmussen

arrow Maglekilde arbejder igen for Roskilde
29. juli 2020 kl. 10:54 Opdateret: kl. 11:09
arrow Her er Roskildes otte kilder
07. juni 2019 kl. 10:25 Opdateret: kl. 10:58
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk