19. juni 2021
Borgmester Tomas Breddam vil fortsætte sparekurs for at fastholde genopretning af kommunens økonomi.
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Tomas Breddam vil fortsætte sparekurs for at fastholde genopretning af kommunens økonomi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskildes borgmester: Vi må passe på pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskildes borgmester: Vi må passe på pengene
Opdateret 05. maj 2021 kl. 16:32
Roskilde - 05. maj 2021 kl. 16:15

- Vi skal hele tiden passe på pengene. Ellers kan kommunens økonomi hurtigt skride igen, efter at vi nu har fået rettet op på situationen.

Sådan siger Roskildes borgmester Tomas Breddam (S) oven på et langt krisemøde onsdag i byrådets centrale økonomiudvalg, hvor alle de valgte partiers ledere er repræsenteret.

Han mener, at artiklen tirsdag på Roskilde Avis's hjemmeside om et hul på 70 mio. kroner i kommunens økonomi er overdrevet.

- Der er kun tale om en prognose regnet ud for hele året, på baggrund af tallene fra første kvartal i 2021. Dvs. hvordan det hele vil ende, hvis vi ikke gør noget, men det gør vi selvfølgelig også.

- Vi har en meget stor usikkerhed, fordi vi langt fra kender corona-effekterne endnu. Men vi må da regne med, at f.eks. udgifterne til omfattende test af kommunens sundhedspersonale, skolelærere og elever vil falde, efterhånden som flere bliver vaccineret, og smitten går ned

- Samtidig er det også aftalt, at staten vil kompensere kommunerne for mange af disse ekstra udgifter, forklarer Tomas Breddam.

Dog har Roskilde i lighed med mange andre kommuner også stærkt stigende udgifter til udsatte og sårbare børn og voksne, samt til flere ældre borgere. Disse ventes heller ikke at blive mindre, efter at mange har været mere eller mindre isoleret under coronaen.

Positivt regnskab

Tomas Breddam understreger, at de problemer, der nu har vist sig i løbet af årets første kvartal, intet ændrer i det positive regnskab for hele 2020, som byrådet behandlede for en uge siden.

- Fakta er fortsat, at kommunens kassebeholdning nu er blevet forbedret i løbet af sidste år, så den ved starten af dette år kom op på 270 mio.

- Men der skal fortsat arbejdes hårdt for, at nå målet om en mere robust kassebeholdning på mindst 300 mio., siger Roskildes borgmester.

Større indsats

Lederen af Roskildes største oppositionsparti Venstre, Jette Tjørnelund, mente ikke helt overraskende, at situationen er betydeligt værre, end borgmesteren giver udtryk for.

Hun ønsker en større og mere energisk indsats for, at Roskilde som en velstående by får en bedre kommunal økonomi.

- Tallene fra 1. kvartal i 2021 viser, at udgifterne er stukket af. Det gælder især for skoler, det sociale område og de ældre. Måske skyldes det også ekstra udgifter pga. corona.
- Men under alle omstændigheder bliver vi nødt til at holde kommunens økonomi i meget tæt snor. F.eks. bør vi nu have en oversigt over, hvordan det går måned for måned fremfor kun én gang i kvartalet, siger Jette Tjørnelund.

tk

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk