5. august 2021
Roskildes DF-formand Jan Herskov blev ny spidskandidat for partiet i Region Sjælland.
gallery icon

Se billedserie

Roskildes DF-formand Jan Herskov blev ny spidskandidat for partiet i Region Sjælland.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde-opgør om at blive DF-spids

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde-opgør om at blive DF-spids
Opdateret 14. juni 2021 kl. 09:24
Roskilde - 14. juni 2021 kl. 09:14
Af Foto: Mie Neel

Da Dansk Folkeparti i Regions Sjælland søndag havde opstillingsmøde før det kommende valg til Sjællands Regionsråd blev valget om at komme øverst på listen et opgør mellem kandidater fra Roskilde.

Her vandt den nuværende partiformand i Roskilde Jan Herskov med stort flertal over byråds- og regionsrådsmedlem Gitte Simoni, der i den forløbne periode ellers har været gruppeformand for partiet i regionen.

Opstillingsmødet blev tilsyneladende også et opgør om den politiske linje. Gitte Simoni og den tidligere leder for partiet i regionen Peter Jacobsen, som i den forløbne periode har været en del af flertallet bag regionsformand Heino Knudsen (S) røg ned på en 10. og en 6. plads på den nye liste.

Bagefter var Gitte Simoni både ærgerlig og skuffet, fordi hun mener, at partiet i denne periode har haft stor indflydelse og opnået en række gode resultater, f.eks. når det gælder om at bevare Roskilde Sygehus med så mange senge og patienter som muligt.

Jan Herskov havde på forhånd erklæret, at DF efter hans mening skulle have en mere klar borgerlig profil i Regionsrådet. Så det kan forventes, at han nu vil gå sammen med Venstre, Konservative og Radikale i den kommende periode i et eventuelt nyt flertal.

Jan Herskov, der til dagligt arbejder på politigården i Skovbogade, har tidligere været medlem af både Venstre, Konservative og Liberal Alliance i Roskilde. I flere perioder var han valgt for Venstre, først til kommunalbestyrelsen i det tidligere Gundsø og senere til Roskilde Byråd.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk