16. juli 2018
Nu sker det. De to iværksættere Per Skovgaard Rosen og Sten Gertsen er klar til at åbne Himmelev Bryghus, som får adresse i Himmelev, men selve brygningen kommer til at foregå i Vindinge. Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Nu sker det. De to iværksættere Per Skovgaard Rosen og Sten Gertsen er klar til at åbne Himmelev Bryghus, som får adresse i Himmelev, men selve brygningen kommer til at foregå i Vindinge. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde får nyt bryghus: Første flasker til sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde får nyt bryghus: Første flasker til sommer
Roskilde - 05. januar 2018 kl. 06:07
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter halvandet års tilløb sker det. Roskilde får et nyt bryghus. Det er Per Skovgaard Rosen og Sten Gertsen, som åbner Himmelev Bryghus.

- Det er en drøm for os. Det er det, vi har gået og arbejdet på i halvandet år, siger Per Skovgaard Rosen.

De to havde gerne set, at bryghuset fik hjemmehørende i Himmelev, men her er forhandlingerne om et lokale strandet, og de to har nu i stedet valgt at placere bryghuset på Tingvej i Vindinge.

- Vi har fundet en gammel grisestald, som vi har fået byggetilladelse til at gøre til erhverv. Der skal gøres en hel del, før vi har lokalet klar. Jeg vil tro, at vi kan være klar om tre måneder, siger han.

Per Rosen glæder sig til at komme i gang med at brygge.

- Jeg vil tro, at vi kan sætte det første øl over om tre måneder, og så er vi klar til salg, når vi kommer til sommer, siger han.

De to iværksættere har hidtil brygget 15 forskellige øl hjemme i skurvognen i Pers have i Himmelev, men kun 10 af dem kommer i første omgang i produktion.

- Vi skal lige finde vores fødder på markedet. Vi kan vel brygge to-tre øl om måneden - 300 liter af hver, siger Per Rosen, som ser frem til eventyret.

Himmelev Bryghus har p.t. ikke en hjemmeside. Søger man på Himmelev Bryghus, havner man på Himmelev Bryggerlaug, som de to står bag. Virksomheden har dog facebook-siden Himmelev Bryghus.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk