4. august 2020
Mad & Marked arrangerer streetfood-festivaler over alt i landet og har planer at lave en Roskilde Street Food Festival i efterårsferien på Musicon. Foto: PR
Mad & Marked arrangerer streetfood-festivaler over alt i landet og har planer at lave en Roskilde Street Food Festival i efterårsferien på Musicon. Foto: PR
Foto: khmedia.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde får en streetfood-festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde får en streetfood-festival
Opdateret 01. juli 2020 kl. 09:46
Roskilde - 01. juli 2020 kl. 09:19
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Yndere af streetfood har noget at se frem til i efterårsferien i Roskilde. Fra onsdag den 14. til søndag den 18. oktober vil Roskilde Street Food Festival indtage Hal 9 på Musicon med gademad fra hele verden.

Bag festivalen står Mad & Marked, som arrangerer streetfood-festivaler i hele landet, men har været nødt til at ligge stille de seneste måneder på grund af corona-restriktionerne. Nu satser Mad & Marked på at kunne holde festivaler igen fra september, hvor turen blandt andet går til Horsens, Herning og Holstebro, inden Roskilde får fornøjelsen.

- Så vidt vi kan se, har der aldrig før været en streetfood-festival i Roskilde. Flere af vores gæster og følgere har opfordret os til at komme til byen, siger festivalchef Kristian Andersen.

Mad & Marked holdt senest en festival sidste år, hvor 15.000 lagde vejen forbi i Herning. Siden har meget ændret sig, så det er tvivlsomt, om så mange kan få lov at besøge Roskilde Street Food Festival, selv om Hal 9 er stor.

- Vi sørger selvfølgelig for, at der er håndsprit og afstand mellem standene. Langt hen ad vejen har vi siddende gæster, så vi tror på, det kan lade sig gøre, siger Kristian Andersen, som også krydser fingre for, at det til den tid er tilladt at være over 500 forsamlet.

Mad & Marked har en række faste samarbejdspartnere, som kommer med deres food trucks, men giver også mulighed for, at lokale kan få plads på festivalen.

- Vi ved jo, at Musicon blandt andet har et bryggeri og et kafferisteri, siger Kristian Andersen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk