31. oktober 2020
Mange af de dyr, som kommer ind på Roskilde Internat, er behandlingskrævende. Derfor har internatet nu ansat en dyrlæge på fuld tid. Foto: Thomas Olsen
Mange af de dyr, som kommer ind på Roskilde Internat, er behandlingskrævende. Derfor har internatet nu ansat en dyrlæge på fuld tid. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Internat har fået egen dyrlæge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Internat har fået egen dyrlæge
Roskilde - 02. marts 2020 kl. 17:36
Af Britt Nielsen

Sidste år satte Roskilde Internat endnu engang rekord i antal modtagne dyr. 2650 dyr var igennem internatet i 2019.

arrow Læs også: Uforudsigelig hverdag for ny internatsleder

- Det er et utrolig stort internat. Mange af de dyr, der kommer ind er behandlingskrævende, fortæller familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse og ansvarlig for alle internaterne, Jens Jokumsen.

Dyrenes Beskyttelse har derfor valgt at ansætte dyrlæge Nicoline Petersen på fuld tid til Roskilde Internat.

- Vi får dyr ind i døgndrift, så det er en kæmpe hjælp, at der er en dyrlæge fem dage om ugen, siger Jens Jokumsen og forklarer, at der er en klinik på internatet, hvor der indtil nu er kommet en dyrlæge nogle dage om ugen.

Den første måned har Nicoline Petersen især haft travlt med mere end 40 kaniner fra en stor dyreværnssag. Alle kaninerne skulle neutraliseres, så de ikke kan lave flere kaniner. Ved at sterilisere hunnerne kan man også stoppe en drægtighed tidligt i forløbet.

Dyrlægen skal primært tage sig af internattets dyr og i det omfang, der bliver tid til det, kan hun også stå for revaccinationer og neutralisationer af dyr, som er blevet adopteret.

- Flere af vores kunder kan have lyst til at komme tilbage. Der kan være nogen, som gerne vil have, at det er den dyrlæge, som har haft med dyret at gøre, som ser dyret igen, siger Jens Jokumsen og fortæller, at de ikke er helt klar endnu til at tage imod kundernes dyr.

arrow Syv kaniner aflivet akut i stor dyreværnssag
14. februar 2020 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:05
arrow Internat får plads til flere dyr
06. februar 2020 kl. 08:08 Opdateret: kl. 20:49
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk